Forum-svar oprettet

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: “ikke” søndagsbrev #82260
    Bo Bjerre
    Deltager

    Nogle frabad sig det af religiøse årsager, hviledagen skulle kommes i hu. Dit – i øvrigt dejlige – brev er adresseret til en stud.theol. Mon det også har været årsagen her?

    som svar til: Randrup posthistorie.. #79489
    Bo Bjerre
    Deltager

    Bjarne Jensen har uddybet sin efterlysning i en mail til mig:

    “Jeg søger oplysninger om Randrup (Randerup) som ligger mellem Løgumkloster og Ballum i Sønderjylland. Jeg ved at brevsamlingsstedet blev oprettet den 1. december 1853 underlagt Løgumkloster. Afstået til Tyskland den 30. oktober 1864. Andet ved jeg ikke om dette lille brevsamlingssted.

    Jeg har købt et postkort fra Randrup, hvor diligencen holder uden for kroen, så mine spørgsmål er følgende: Ved du hvor brevsamlingsstedet lå i Randrup? Ved du hvem der var brevsamler? Kørte der ikke en dagvogn mellem Løgumkloster og Ballum i 1850erne?

    Men postkortet kan jo ikke være fra den tid, så hvor kan jeg få yderligere oplysninger om dette brevsamlingssted? Hvad skete der med brevsamlingsstedet? Jeg håber du kan hjælpe mig, eller fortælle mig hvor jeg kan finde sådanne oplysninger.”

    Det er desværre kun ganske lidt, jeg kan hjælpe med. Som Peter Bech nævner, blev brevsamlingsstedet oprettet 1.12.1853 underlagt Løgumkloster. Efter Sønderjyllands afståelse til Preussen i 1864 fortsatte det nogle år og blev iflg. DAKA-kataloget nedlagt  31.7.1866. Hverken i den danske eller tyske tid blev der tildelt stempler til brevvsamlingsstedet.

    Det eneste sted jeg derudover kan finde brevsamlingsstedet Randrup (på nutidsdansk: Randerup) nævnt, er i Aage Tholls artikel: Tønder-Ribe rutens brevsamlingssteder – nogle supplerende oplysninger, i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 1, 1959. Han viser her et håndtegnet kort hvor det fremgår, at Randrup lå placeret på ruten Ballum-Bredebro-Løgumkloster, der i Bredebro krydsede Tønder-Ribe ruten. Tholls ærinde med artiklen er at analysere nogle blækannullerede forsendelser frankeret med HERTZOGTH. SCHLESWIG-mærker og sendt til Visby-mølleren. Han nævner i den forbindelse, at “I det således begrænsede område var Randrup det eneste brevsamlingssted, som ikke var forsynet med stempel (…). Formelt burde brev fra Randrup til Visby (i hvert fald i den danske tid) sendes over Ballum eller Løgumkloster for at blive annulleret og “sidestemplet”, men i praksis blev det sikkert tolereret, at brevene blev blækannulleret i Randrup og sendt direkte til Bredebro”.

    Det besvarer desværre ikke så mange af dine spørgsmål, men det er alt, jeg kan bidrage med.

    Vedrørende placering af brevsamlingsstedet kan et af de lokalhistoriske arkiver måske hjælpe?

    Venlige hilsener
    Bo

    som svar til: OM år 1945-49 #78271
    Bo Bjerre
    Deltager

    <p style=”text-align: left;”>Hvis DFF’s eksemplar er udlånt, har Det Kgl. Biblioteks afdeling i Aarhus dem til hjemlån. Du burde derfor kunne skaffe dem via dit folkebibliotek.</p>
    Vh. Bo

    som svar til: 2 x centimes #72433
    Bo Bjerre
    Deltager

    Hej Johnny

    Som du skriver, er kortet underfrankeret med 9 øre. Indtil 1.10.1907 skulle grænsepostkontoret i afsenderlandet påskrive den manglende porto i guldcentimer. Da brevækvivalenten i 1907 var 0,8 er kortet i Danmark påført  11 1/4 ctm. (9/0,8). 11 1/4 ctm er derfor efter min bedste vurdering påført i Danmark.

    Ved ankomsten til Kina er der opkrævet 10 cts. ved modtageren.

    Vh. Bo

    som svar til: Internat forsendelse #71451
    Bo Bjerre
    Deltager

    Hej Bjarne

    Det er et kort sendt fra en interneret dansk soldat. Militæret blev interneret samtidig med indførelsen af den militære undtagelsestilstand 29. august 1943. De blev interneret i en lang række forskellige lejre på Sjælland og Fyn. De blev frigivet igen i løbet af oktober måned.

    Forsendelser til og fra de internerede var portofrie, hvis de var påtegnet “Interneret Forsendelse” – hvad dit kort også er i øverste højre hjørne.

    Venlige hilsener – Bo

    som svar til: Brevpakker fra udlandet til Danmark #69866
    Bo Bjerre
    Deltager

    I Udenrigske postforretninger gældende fra 1. oktober 1959 er gebyret stadig 25 øre. I mit eksemplar er der to håndskrevne rettelser. Først er bestemmelsen om, at gebyret skal tilsvares med portomærker ændret til frimærker, og senere er hele afsnittet streget over. Det tyder således på, at gebyret er ophævet efter, at portomærkerne er udfaset.
    Venlige hilsener – Bo

    som svar til: Officielle Meddelelser #69765
    Bo Bjerre
    Deltager

    Det har jeg. Jeg kan fint slå noget op for dig, hvis det er en hjælp – men jeg kan ikke tilbyde dig originalen!

    Vh. Bo

    som svar til: Udløbsdato for postvæsnets helsager. #66163
    Bo Bjerre
    Deltager

    Hej Jørgen
    Ole Steen Jacobsen har i “Bogen om danske ørebreve 1875-1902” ss. 77-85 anført gyldighedsperioderne for alle typer helsager. Det fremgår heraf, at helsagerne er blevet ugyldiggjort af tre omgange: 15.1.1891, 31.3.1907 og 1.1.1927. Ole har – så vidt jeg kan se – desværre ikke anført kilden til disse oplysninger.
    Håber, at dette kan hjælpe dig lidt videre.
    Venlige hilsener
    Bo

    som svar til: Efterlysning !! #66155
    Bo Bjerre
    Deltager

    Den stammer fra Mads Brun-Pedersen artikel: “Bypostkommentarer” i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 1, 1975 ss.10-15.
    Venlige hilsener
    Bo

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)