Dansk Posthistorisk Wiki Dette startede i sin tid som et Posthistorisk Leksikon, som først og fremmest skal være en hjælp og en inspirationskilde for samlere af posthistoriske objekter. Hjælpen består i, at der kastes lys over nogle af posthistoriens utallige spændende og delvis uudforskede områder, som kun har været behandlet i spredte tidsskriftartikler, i det omfang de overhovedet har været behandlet før.Formålet er i ét værk at give et overblik, idet der samtidig henvises til uddybende læsning i posthistoriske kilder.Inspirationen skulle gerne vise sig tydeligt for brugerne af denne wiki i kraft af, at de rustet med ny forståelse og baggrundsviden opmuntres til at se nye aspekter i deres materiale og måske udbygge en eksisterende samling ud fra nye synsvinkler.

Hvem kan bruge denne wiki?
For at få adgang til Dansk Posthistorisk Wiki skal man være medlem af Dansk Posthistorisk Selskab.

Bidrag fra dig? Har du noget at bidrage med – fx. en posthistorisk perle, som du mener bør beskrives eller vises i wiki’en, så har du som medlem af Dansk Posthistorisk Selskab mulighed for at indsende dit bidrag til vores webmaster – brug f.eks. vores kontaktformular. Hvis du under læsningen finder beskrivelser der er misvisende, direkte forkerte eller på anden måde kunne trænge til en opdatering, så kan du kommentere det enkelte opslagsord direkte, eller indsende dine kommentarer til vores redaktør.

Alfabetisering Der er ikke taget hensyn til store og små bogstaver i alfabetiseringen. A.B. kommer før A-B, der igen kommer foran AB. Almindelige forkortelser skrives uden punktum. Bemærk, at tallene er sorteret efter første ciffer, således at 1400 kommer før 900 etc. Forkortelser er kun i undtagelsestilfælde medtaget både med og uden punkt. Hvis et opslag med punkt ikke giver resultat, så prøv uden punkt. Stempeltekster er i noget omfang medtaget som opslagsord og altid med original inskription.

Retskrivning Den gamle retskrivningskonvention med bl.a. stort begyndelsesbogstav er kun opretholdt i direkte citater samt ved navne, ikke ved øvrige opslagsord. I øvrigt anvendes nutidig retskrivning. Skrivemåden København benyttes således, hvis der ikke er tale om en stempelinskription eller et navn, hvis første led er Kjøbenhavn.

Indhold Det er hensigten at føre brugeren ind i nye aspekter af posthistorien ved i oversigtsform at oplyse om fænomener og forhold, samtidig med, at der henvises til centrale kilder, hvor yderligere dokumentation kan findes. Posthistoriske forhold, som er grundigt behandlet i andre værker, fx. frimærker og stempler, ofres der kun ganske lidt plads på. Nogle specielle stempelinskriptioner fra Danmark og nabolande er medtaget som opslagsord, hvis de indeholder uigennemskuelige forkortelser eller på anden måde giver anledning til interessante iagttagelser. Til gengæld kan det måske forekomme, at der er ofret uforholdmæssig meget plads på marginale fænomener. Hvorvidt denne afvejning i hvert enkelt tilfælde er blevet rimelig, vil der nok være mange meninger om, og det kan næppe være anderledes.

Forfatterne 
Bidragyderne af den første version af Posthistorisk Leksikon var en kreds af samlere, der for de flestes vedkommende har skrevet specialartikler om forskellige posthistoriske emner. I dag er kvaliteten af indholdet helt afhængig af det enkelte medlems videregivelse af specialviden indenfor den enkeltes interesseområde.