Elbo’21 blev afholdt i weekenden 16.-17. oktober 2021, og det var på alle måder en god begivenhed for DPHS. Ud af de 18 posthistoriske eksponater, der var udstillet, var de 15 af dem udstillet af medlemmer af DPHS, og syv af dem opnåede endda en flot guldmedalje som bedømmelse.
Klubben havde fået tildelt en stand på udstillingen, hvorfra vi solgte bøger for over 2000 kr og fik hvervet to nye medlemmer – og så var der som altid en rigtig god aktivitet på standen, hvor vi fik snakket med mange af vores medlemmer.
Danmarksmedaljen uddeles af Søren Chr. Jensen til Henrik og Karsten. Foto: Erik Sørensen
Under festen om aftenen blev to af de rigtigt store navne indenfor dansk posthistorie Henrik Moutitsen og Karsten Jensen hædret for deres store arbejde gennem mange år for posthistorien med tildeling af Danmarksmedaljen. STORT TILLYKKE med den velfortjente hæder!
Fra åbningsceremonien
Der har allerede været slået en masse op omkring udstillingen på Facebook og på udstillingens egen hjemmeside, så herfra vil jeg blot slutte denne lille reportage fra min side med en stor tak til arrangørerne for en yderst velorganinseret udstilling i de bedste rammer. På gensyn til marts til POST’22.