Aftenens program var tilbagemeldinger fra Posthistorisk Skole og sæsonens fund.
Der var mange positive tilbagemeldinger fra skolen, der blev gennemført i april måned over to lørdage. Der kom også en del læringspunkter for at forbedre indholdet til næste gang, vi afholder skolen i det jyske. Især mere tid til gruppearbejde med analyse af forsendelser er efterspurgt, og mange har også behov for inspiration og hjælp til at komme fra “jeg samler til bunke” til “jeg har en samling med struktur og en rød tråd”. Det vil vi forsøge at gøre bedre til næste gang.
Der blev vist en hel del nye erhvervelser. På billedet kan du se Johnny Barth vise sin nye samling af efterporto fra 1 til 30 øre. Vi så også duplikatbreve, sjældne TMS-stempler fra Slagelse, et tjekkisk postanvisningstelegram, tyske feltpostbreve og meget, meget andet.
Et god sæsonafslutning i Brøndby, vi glæder os allerede til 2. halvår.