Så er der kun godt en uge til POSTHISTHISTORISK DAG den 17. marts i Odense.
Husk ny adresse: Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.
Er du gående kan du følge denne (gule) rute fra Odense banegård:
Der går bus direkte fra Odense Banegårds Center til Seniorhuset, Toldbodgade. Stoppestedet er lige uden for OBC til højre. Det hedder “Plads E”. Lørdage er der afgang kl. 11.42, 12.22, 13.02 og 13.42.
Sidste afgang fra Seniorhuset mod banegården er desværre allerede kl. 16.36.
Vær opmærksom på, at vi åbner dørene allerede kl. 12.00, så der bliver ekstra god tid til at snakke, bytte, handle osv. Der er også et andet arrangement i huset kl. 14.00, så kom helst inden kl. 13.00, hvis du vil være sikker på P-plads.
Yderdøren skal som så mange andre steder være låst, men vi har en ung frisk medhjælp, der lukker dig ind, når du kommer. Men vi lukker ingen ind før end kl. 12.00! Der er naturligvis ingen portvagt, fra når generalforsamlingen starter kl. 16.00.
Vi har et stort og lyst lokale, hvor vi glæder os til at se rigtig mange posthistorieinteresserede.
Der er ikke mulighed for at købe mad i løbet af dagen, men vi har sørget for kaffe og te et stykke brød samt øl og vand til rimelige priser.
Bestyrelse og medhjælpere glæder os til at jer alle i Odense den 17. marts.