Posthistorisk Skole 2018 – Program

Posthistorisk skole afholdes af Dansk Posthistorisk Selskab

Tid: 7. april 2018 og 14. april 2018 fra kl. 10 til kl. 16 begge dage
Sted: Danmarks Filatelist Forbunds lokaler, Priorparken 860, 2605 Brøndby.

Du kan tilmelde dig ved at udfylde DENNE TILMELDINGSFORMULAR.

Posthistorisk Skole er stedet, hvor interesserede samlere kan få posthistoriske kundskaber, gode råd, vejledning og inspiration til at medtage forsendelser i deres samlinger eller at starte en posthistorisk samling.

Det kan være vanskeligt på forhånd at tilrettelægge et program, der tilfredsstiller alle, da vi ikke kender de enkelte deltageres ønsker, forventninger og behov, men ved at udfylde hele tilmeldelsesblanketten – specielt rubrikken, som fortæller om ens interesser – giver det os mulighed for bedre at målrette indholdet. Det betyder, at programmet nedenfor kan ændre sig, når vi har modtaget tilmeldingerne.

Foreløbigt program for 7. april 2018

Kl. 10:00 10:30 Velkomst og introduktion
Kl. 10:30 12:00 Eksempler på posthistoriske samleområder:
Hjemstavnssamling v/ Ole Maintz
Søndagsbreve (forsendelsestype) v/ John Buur Christiansen
Skibspost (forsendelsesmåde) v/ Niels Erik Thunbo
Kl. 12:00 13:30 Frokost og socialt samvær med mulighed for udveksling af materiale og gode ideer
Kl. 13:30 15:00 Workshops tilrettelagt efter deltagernes ønsker
Kl. 15:00 16:00 Evaluering af dagen og indsamling af emner til skoledagen den 14. april

Programmet for den 14. april 2018

… kan helt eller delvist sammensættes af deltagerne.
Vi vil forsøge at efterkomme så mange ønsker, som det er praktisk muligt at medtage fra første dags evaluering.

Såfremt der ikke bliver fremsat ønsker nok fra deltagerne, vil programmet den 14. april kunne blive:

Kl. 10:00 10:30 Posthistoriske hjælpemidler
Kl. 10:30 11:30 Eksempler på brug af hjælpemidler
Kl. 11:30 12:00 “Hvis du en dag vil udstille, hva’ så?”
Kl. 12:00 13:30 Frokost og socialt samvær med mulighed for udveksling af materiale og gode ideer
Kl. 13:30 15:30 Workshops: Emner ønsket af deltagerne
Kl. 15:30 16:00 Afslutning og evaluering af forløbet af Posthistorisk Skole

Vel mødt.
På Bestyrelsens vegne
Ole Maintz