Søg og du skal finde

… eller også finder du alt for meget, eller måske slet ingenting, når du søger på nettet.

Her på hjemmesiden er der faktisk en ret god søgefunktion, der dog har sine begrænsninger, men kender man dem, så er det meget lettere at få gode søgeresultater.

For det første bør man vide, at der er to forskellige søgefunktioner:

  • Generel søgning i alle sider på hele hjemmesiden
  • Specifik søgning inden for et i forvejen afgrænset område

Den generelle søgefunktion finder man på forsiden lige til højre for den store tekst ”Velkommen til Dansk Posthistorisk Selskabs hjemmeside”. Her taster man det, som man gerne vil søge på og trykker ‘Enter’, hvorved der kommer en liste frem med søgeresultater.

De specifikke søgninger inden for de enkelte områder finder man øverst på de enkelte sider, f.eks. under Postale Cirkulærer eller under Index for PHT. Også her skriver man sin søgning i feltet og trykker ‘Enter’. Du skal dog vide, at mange af de dokumenter, vi stiller til rådighed her på siden, er scannede dokumenter, der desværre ikke er søgbare i selve teksten, men vi forsøger så vidt muligt muligt at have et søgbart indeks, der kan hjælpe dig lidt på rette vej.

På vores hjemmeside skal man passe lidt på med at skrive flere ord i søgefeltet på samme tid, da det godt kan forvirre søgefunktionen, især i forhold til den rækkefølge, søgeresultaterne vises i. Desuden bør man undlade at søge efter ord, som angiver et meget bredt område, når man allerede er inden for vores interesseområde.

Det svarer til, at en søgning på Goggle efter ordet ”forskning” giver mere end 66 millioner hits. Det skyldes, at i en helt generel søgning i ’alt på Internettet’ så er dette ord ret betydningsløst og alt for bredt men søger man på Google efter ”posthistorisk forskning” – ja, så er det sikkert vores lille nyhedsartikel om netop det søgte emne, der kommer op som det første hit ud af måske ‘kun’ nogle få tusinde resultater ?.

Tilsvarende vil en søgning efter ordet “Stempel” være alt for diffust at angive som søgekriterium her på vores hjemmeside (giver over 500 resultater), mens en søgning efter “bureaustempel” kun giver 10 resultater, hvilket jo straks er mere til at overskue.

Skulle din søgning ikke give dig det ventede resultat, så prøv at ændre søgekriteriet en lille smule og søg igen, og husk så på at vores søgeværktøj desværre ikke er lige så avanceret og godt som Googles til at gætte på, hvad du mente, når du brugte en lidt anden – måske endda forkert – stavemåde. Prøv til gengæld Google til at søge efter indhold på vores hjemmeside. Prøv f.eks. at søge efter “dphs bureaustempel” i Google og sammenlign resultatet med en søgning efter “bureaustempel”  foretaget her på vores egen hjemmeside.