1864-krigen er et af de posthistoriske emner, som gennem tiden har optaget mange samlere, og særligt efter at Max Meedom udgav sin bog om ”Postbesørgelsen i Danmark under 1864-krigen”, har interessen været stor.
Det er derfor en stor glæde for os, at vi her kan præsentere en meget betydende samling indenfor emnet. Vores mangeårige medlem Chris King fra England, har givet os tilladelse til at vise sin helt fantastiske samling over 1864-krigen med titlen: Denmark, Slesvig and Holstein: Invasion, Occupation, and Postal Change.
Det er et eksponat, man kun kan beundre. Stor tak til Chris King.