Posthistorisk dag med kæmpeauktion på lørdag

Husk auktionen lørdag den 16. marts i Odense. Der er 83 interessante posthistoriske lot med noget for enhver smag. Dørene åbnes for eftersyn kl. 10.00, og auktionen gennemføres fra kl. 14.00.

Adressen er  Seniorhuset Toldbodgade 5, Odense. Der er ca. 30 P-pladser i gården. Ellers er der parkering i de omkringliggende gader.

Materialet spænder vidt fra prefil til helt nye forsendelser. Der er virkelig gode muligheder for fund til samlingen, hvad enten du samler posthistorie, stempler, helsager, bypost eller traditionelt. Hovedparten ligger på dansk materiale, men der er også en del forsendelser fra udlandet.

Alle medlemmer af DPHS eller andre DFF-medlemsklubber kan byde. Afregning er kontant eller med Mobilpay.

Der bliver naturligvis også rig lejlighed til en filatelistisk hyggesnak med ligesindede posthistorisk interesserede eller at få kigget i de to sædvanlige handleres kasser. Endelig åbner John for “Posthistorisk Boghandel” med interessant posthistorisk litteratur til (meget) lave priser.

Der vil være mulighed for at købe frokost og drikkevarer i løbet af dagen.

For medlemmerne slutter en lang dag med generalforsamling kl. 17.00 efterfulgt af spisning.

I bestyrelsen glæder vi os til at se rigtig mange medlemmer og andre gæster.

Palle Offersen, formand