Da det stadig ikke er forsvarligt – og i øjeblikket tilmed ikke tilladt – at mødes i vores lokale i Birkerød, prøver vi at afholde medlemsmødet, der skulle have været afholdt i Birkerød nu på tirsdag den 3. november 2020, ved hjælp af Zoom.
Foredragsholderen er Lars Peter Svendsen, der vil fortælle om, hvordan posthistorie kan integreres i et traditionelt eksponat, belyst ved reglementet og eksempler fra egen samling af Krone-Scepter-Sværd udgaven 1864 – 1870.
Der vil blive udsendt en mail til alle medlemmer af DPHS, som er inviteret til at deltage fra egen PC eller mobil. Omvendt er det kun medlemmer af DPHS, der må deltage i mødet, så I bedes venligst undlade at dele de tekniske oplysninger om mødet med andre end foreningens medlemmer.
Rent praktisk kommer det til at foregå på den måde, at skal logge på DPHS’ hjemmeside for at finde den nødvendige information for at kunne deltage. Bemærk at mødet forventes at starte præcis på det annoncerede tidsppunkt, og det vil ikke blive optaget til senere visning.
Skulle nogen af medlemmerne have problemer med at bruge Zoom kan man skrive en mail til Webmaster (nep@dphs.dk) og bede om hjælp, men skriv senest søndag aften, da der ikke vil være mulighed for at få teknisk assistance umiddelbart inden og under mødet.