Møde i Birkerød 7. september – NYT MØDESTED

Vi glæder os til endelig at kunne mødes igen – og sæsonens første medlemsmøde finder sted nu på tirsdag 7. september 2021, hvor Erling Berger kommer og fortæller om postruter mellem Danmark og England fra 1670 til 1850.

BEMÆRK: Mødet afholdes i Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød – i mødelokale 1.1.

Desværre kan vi ikke længere holde vores møder i DFF’s lokaler, så vi er i gang med at finde andre nye og egnede lokaler – men nu på tirsdag foregår det altså i Birkerød Idrætscenter. Idrætscenteret ligger i gåafstand fra Birkerød Station (ca. 400 meter) – og du kan også komme dertil med bus linje 500S. Kommer du i bil er det muligt at parkere ved selve idrætshallen, hvor der plejer at være ledige pladser.

Mødet åbner for deltagelse fra kl. 18:30 og Erling Berger starter sit foredrag kl. 19:30.

Med venlig hilsen
DPHS
John Buur Christiansen og Niels Erik Thunbo Pedersen