Erik Nørbæk Sørensen var inviteret til Brøndby til sæsonens sidste møde i Posthistorisk Selskab, og Erik gav de mange fremmødte – ja, der var faktisk et flot fremmøde denne aften – et indblik i posthistorien omkring Københavns Jernbanepostkontor, kontorets poststempler, kassetømning i København og tilmed lidt om selve Hovedbanegårdens historie fra den første jernbane kom til Købehavn og frem til år 1900.
Erik har virkelig forstand på tingene og har selv bidraget med forskning på stempelområdet, så vi fik alle en pæn portion viden med os hjem. Det var en god måde at slutte sæsonen af på, og så blev aftenen jo ikke mindre interessant af at Ib Krarup kunne fortælle lidt nyt fra Forbundet og Jørgen Kluge bød på både chokolade og en lille én til kaffen i anledning af sin runde fødselsdag.
Eriks medbragte plancher blev studeret flittigt
God sommer til alle!