Efter to års covid-19 pause kan vi mødes lørdag den 30. april til Posthistorisk Dag. Dørene åbnes kl. 12.00, og der er generalforsamling kl. 16.00.
Adressen er Juelsmindevej 9, 5200 Odense V (Bemærk, adressen er ændret i forhold til opslag i PHT).
Der er byttedag med adgang for alle kl. 12-16, hvor Bjarne og Erik har masser af spændende materiale med. Du er også velkommen til at tage noget byttemateriale med.
Kl. ca. 16.00 starter årets generalforsamling med dagsorden iht. vedtægterne.
Under generalforsamlingen vil vinderen af årets posthistoriske artikel også blive kåret.
Så der er mange gode grunde til at komme til Odense den 30. april. Vi glæder os til at se mange medlemmer på dagen.
På bestyrelsens vegne
Palle Offersen, formand