Takster og påtegninger

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59013
    Otto Kjærgaard
    Gæst

    En del tror at fordi redaktøren læser alle indlægi PHT må han være ekspert på alt. Derfor får jeg en del hnevendelser jeg kan svare på, men ikke denne. Er der nogen der kan hjælpe mig med forklaringer på takster og påtegninger på dette franko brev fra Bremen til Frankrig i 1869? Det er ikke min spidskompetence men en udenlandsk læser vil gerne have en god analyse.

    På bagsiden er et stempel som han gerne vil have defineret. Mit bedste bud er Mülhouse. er der noget med et bedre bud?

    Otto

    #59464
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej Otto
    Det ville da være rart, hvis man bare kunne skrive til dig og få svar på alt.

    Her er et svar på Bremen brevet.
    Portoen er betalt i Bremen til modtageren se PD (Paye Destination) stempel. Det røde Bremen stempel er et frankostempel se det store “F” under Bremen. Dette stempel blev indført i Preussen i 1864 i grøn farve, i 1866 blev farven ændret til rød, (rød farve betyder gebyr betalt). Stemplet kendes brugt i 120 byer i Tyskland.
    Det andet røde stempel er et grænseovergangstempel brugt på forsendelser til Frankrig. TOUR-T = Thurn und Taxis, STRASB = Strasbourg, de to 1 taller indikerer at stemplet er benyttet i Strasbourg, stempler med højere numre kan være benyttet i Paris. (Jeg er ikke helt klar over hvilke numre der er brugt i Paris).
    Stemplet på seglsiden er Mulhouse, ankomststempel.
    Brevet er sendt fra Bremen den 10.8.1866, årstallet “69” i grænseovergangstemplet er forkert, det skal være 66, Thurn und Taxis blev købt af Preusen, til overtagelse den 1.7.1867.
    Portoen er jeg ikke helt sikker på, de 3 kan være Grote for lokal porto i Bremen til Thurn und Taxis postkontor. De 2 kan være Silbergroschen, porto fra Bremen til Strasbourg og de 1½ må ogsåvære Silbergroschen, porto fra Strasbourg til Mulhouse. Men som skrevet er jeg ikke sikker på at det er korrekt.

    Mevh.
    Jørgen Kluge

    #59465
    Otto Kjærgaard
    Gæst

    Tak for det hurtige svar. Er du sikker på det med årstallet. Jeg har forstørret og digitalt bearbejdet de to stempler og de ser ud til begge at være 69.

    Otto

    #59466
    Klaus Wehlt
    Gæst

    Hej Otto og Jørgen,
    efter James van der Linden Tours-T stempler har været i brug også efter køb af Th.&T postvæsenet af Preussen. Jeg tror, du har ret, stempeldato er 1869. Med portoen jeg kan desværre ikke hjælpe.
    mvh
    Klaus

    #59467
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej Otto og Klaus

    Klaus hat sikkert ret med hensyn til brugen af Th & T stempler efter Preussens overtagelse af Postrettighederne.

    Jg kan godt se at der står 69 på begge de røde stempler, jeg havde kun set på grænseovergangstemplet. Men jeg syntes at, der på det franske ankomststempel står 66, derfor min påstand, men det er nok rigtigt med 69.

    Mvh.
    Jørgen

    #59468
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej igen

    Jeg har set lidt mere på Bremenstemplet. Bremen fik dette stempel den 1.7.1867, så brevet er sendt i 1869. Der står, til venstre og højre for datoen, “N 2” i stemplet. Dette er indsat for at postmedarbejderen ikke skulle “snyde” med stemplet, der blev jo ikke solgt nogen frimærker ved ekspeditionen. Antallet af forsendelser, med F stempler, blev talt op ved dagens afslutning, antallet skulle så passe med pengene i kassen, derfor dette “N 2”. Bremen stemplet kennes med N1, N2, N3 og N4.

    Mvh.
    Jørgen

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.