Svært læselig skrift

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59154
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej

    Dette brev er sendt fra Haderslev til, tror jeg, København 22. september 1847.

    Desværre kan jeg ikke selv med hjælp fra gotiske alfabeter og lignende ikke tyde adressaten.

    Jeg går ud fra at der er skrevet på dansk og at der som det første står “Til den….” og måske at det sidste i næste linje er “Hof og Skatteretten”, men sådan en har jeg aldrig hørt om.

    Kan du tyde den så vil jeg være glad for hjælp – tak.

    🙂 Finn J

    #59755
    Toke Nørby
    Gæst

    Kære Finn,
    Også denne gang vælger jeg det lette og må sylte (indtil videre) den meget svære opgave (min mening) du stiller. Jeg har forsøgt at finde danske og tyske titler, der evt. kunne passe, da brevet er til Hof- og Statsretten, som det hed, men havde ikke held med det. Det kunne jo være, at der var nogle jurister ibalndt os, der kan tyde “titlerne”.
    Mvh
    Toke

    #59756
    Webmaster
    Gæst

    Hej
    Kan der ikke stå:
    “Fynske Landstinge i Hof- og Stadsret i København”

    M.v.h.
    Morten

    #59757
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej Morten og Toke

    Tak for hjælpen. Jeg tror det er korrekt med “Fynske Landstinge i Hof- og Stadsret i København”.
    I 1805 blev Hof- og Stadsretten nemlig appeldomstol for Sjælland, Fyn od de mindre øer. Så med mindre andre deltagere herinde protesterer er det det der kommer til at stå under brevet.
    Forøvrigt var det Struense der i 1771 oprettede Hof- og Stadsretten som domstol for København som afløser for en række andre retter.

    🙂 Finn J

    #59758
    Toke Nørby
    Gæst

    Det har jeg meget svært ved at få det til. Efter nærmere granskning (og må jeg indrømme) hjælp fra en skriftsklog, er vi kommet til, at der står: Til den Heutehrede Schiftekomession i Hof og Statsretten i Kiøppenhavn frei.

    Faktisk ER der forskel på Stads- og Stats: https://da.wikipedia.org/wiki/Københavns_Byret . Alle disse domstole blev i 1771 samlet af Struensee til Hof- og Stadsretten, der skulle behandle alle civile sager og straffesager mellem Københavns indbyggere. Moderniteten blev ligeledes understreget ved, at man i 1790 kun havde en enkelt dommer uden juridisk embedseksamen…

    I 1805 blev rådstueretterne og de gamle landsting nedlagt med indførelsen af to landsoverretter placeret i hhv. Viborg og København. For hovedstadens vedkommende blev landsoverretten lagt sammen med byretten, så man havde Den Kongelige Landsoverret samt Hof- og Statsret i København. Så en haderslevgenser interesserede sig måske ikke for noget, der foregik i Kbhvn-strup.

    MvhToke

    #59759
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej Toke

    Dejligt og tak for hjælpen.

    🙂 Finn J

    #59760
    Toke Nørby
    Gæst

    Det ser ud til, at Google og Wikipedia ikke har ret altid. Forordning om Landsoverretterne i Danmark fra 25.01.1805 (gengivet i Schous Forordninger) bruger kun betegnelsen Hof- og Stadsretten og IKKE Hof- og Statsretten – det tjekkede jeg ikke, men troede på den altså knap så korrekte Google. Jeg har heller ikke kunnet finde andet i mine andre opslagværker. Det ser ud til, at den var alm. ret for Kbhvnske sager, men også appelret for sager fra underretter uden for Kbhvn. Den blev afløst af Kbhvns Byret i 1916.
    Det er helt sikkert en skrivefejl på diverse sider – og altså også på dit brevs forside!
    Mvh
    Toke

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.