- This topic has 5 svar, 1 stemme, and was last updated 11 years, 10 months siden by
Toke Nørby.
-
ForfatterIndlæg
-
22. september 2014 kl. 20:58 #59195
Webmaster
GæstEr der nogen der er bekendt med, at man EFTER 01-04-1851 (–> 1871) havde mulighed for at aflevere breve i “sidste øjeblik” mod et ekstra gebyr.
Derudover er jeg blevet mødt med en påstand om, at man i de sidste “par timer” inden lukketid ikke kunne købe frimærker til 4 sk., men var anvist til at kontantfrankere med 6 sk. eller lade brevet afgå som 6 sk. portobrev. Jeg synes jeg har hørt/læst om noget lignende før, men er det rigtigt og i givet fald – hvor står det beskrevet?M.v.h.
Morten Pieper23. september 2014 kl. 9:41 #59888Torben Norup
GæstDer er en artikel om dette emne i DFT 1984/3.
Mvh
Torben Norup23. september 2014 kl. 21:50 #59889Webmaster
GæstFremragende Torben – tusind tak for henvisningen.
Artiklen giver dog ikke et entydigt svar på, om man også kunne købe frimærker “efter lukketid”, men hvis man lægger lidt tolkning ind i artiklen, så er det nok overvejende sandsynligt, at frimærker kun kunne købes i den almindelige åbningstid.
M.v.h.
Morten Pieper30. september 2014 kl. 6:30 #59890Toke Nørby
GæstDin tiptip-eller hvor mange gange tip det nu er-oldefar kunne, på udvalgte postkontorer, have besvær med at købe frimærker i den udvidede åbningstid, i hvert fald i 1852, idet det af Brev-, Comptoir- og Formularbog 1852 fremgår:
“Frimærker kunne erholdes tilkjøbs i Kjøbenhavn enkelte og hele Ark paa Contoiret for afgaaende Brevposter, stykkeviis paa Fodpostcontoiret og Pakkepostcontoiret, samt paa Toldboden i Postvæsenets Expeditionslocale og paa Kjøbenhavns Jernbanepostcontoir hver Form. fra Kl. 11-2 og 8-9 Aften. Udenfor Kjøbenhavn paa Postcontoirerne i enhver Tid, hvori det er aabent, med Undtagelse af de sidste 2 Timer forinden enhver Posts bestemte Afgangstid”.
Mvh
Toke30. september 2014 kl. 9:43 #59891Webmaster
GæstTak Toke
Beggrundet for, at jeg overhoved har staret denne tråd er, at jeg fra et medlem af ARGE Schleswig-Holstein har modtaget en henvendelse, hvor der bl.a. argumenteres for det “idiotiske” i, at man overhovedet kan FINDE kontakt frankerede breve. De skulle jo indleveres på posthuset og måtte ikke nedlægges i postkasserne. Når man nu alligevel skulle stille sig i kø foran skranken på posthuset for at indlevere sit brev – hvad er så logikken i, at man betale 6 sk. kontant i stedet for at købe et frimærke til 4 sk. Her taler vi ikke om tjenestebreve, men alene breve afsendt af “almindelige” korresponderende.Forespørgslen følges endvidere op med en påstand om, at kontant frankerede breve ses, FORDI man ikke kunne købe frimærker i hele postkontorets åbningstid, og derfor ved sen indlevering var anvist på at acceptere, at prisen var 6 sk. i stedet for 4 sk. Denne påstand vil man gerne have bekræftet, men jeg har ikke kunnet finde noget på, at dette skulle være korrekt. Det eneste jeg har kunne finde – også med hjælpe fra tråden her – er breve indleveret senere end 2 timer før postens afgang. Her er det så lidt uklart, om postkontorene havde åben i de sidste 2 timer før postens afgang, eller om der er tale om modtagelse af breve efter lukketid med et ekstra gebyr. Dette gebyr vil næppe kunne ses anført på de sent indleverede breve, idet gebyret tilfaldt afsenderpostkontoret.
Bevares – kontant frankerede breve efter 1851 (ikke tjenestebreve) er ikke så almindelige, men store sjældenheder er det heller ikke. Jeg har i den tilgængelige litteratur mere læst om nogle af de “bløde argumenter”, hvor de korresponderende anså det for mindre fint at benytte frimærker, besmudsning af kuverten med stempler, usikkerhed omkring håndteringen og andre lignende mere uhåndgribelige argumenter.
Det interessante er imidlertid, om der findes en entydig forklaring på, at den korresponderende i nogle situatione var TVUNGET til at anvende kontantfrankering i stedet for frimærkefrankering.
Er der nogen der kan komme med helt konkrete henvisninger til cirkulære, retningslinier eller andet, der kan argumentere for, hvorfor kontantfrankering var nødvendig.
M.v.h.
Morten Pieper30. september 2014 kl. 18:00 #59892Toke Nørby
GæstSelv tak.
Jeg kan kun citere de gamle Brev-, Comptoir og Formularbøger, men tør ikke kaste mig ud i en nærmere diskussion, da jeg ikke har andet til rådighed.
Nu er det jo ikke et særsyn med maglende logik i det kære postvæsen, men hvor man kan finde yderligere, ved jeg faktisk ikke. Så du får ikke et kontant (frankeret) svar herfra 🙂
Mvh
Toke -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
