[Toke Nørby]

Er her ikke lidt dødt? Eller er det julefrokosttid? Et spørgsmål inden alle glider i julesyltens rødbeder!

Jeg ved udmærket, at post til marinens skibe (+ et par andre) skulle sendes til Købmagergades Postkontor frankeret til landsporto, men hvad med breve til “almindelige” rederiers ansatte, hvis skibet befandt sig i udlandet? Hvor står der noget om det?

PFT Toke

[Klaus Wehlt]

Hej Toke,

mange tak for din wake-up opkald. Min aeldste postforsendelse til en sjoemann via reederi postadresse gar tilbage til 1915 og blev fremsendt af Oestasiatiske Kompagni til Hongkong via Sibiria. Jeg har fundet ingen postale vejledning, men min bibliotek er meget ufuldstaendig. Men, for exempel, ingen henvis i postloven 1919.

mvh Klaus

[Peter Kr. Bech]

Jeg arbejdede sammen med een, der havde en datter der sejlede med et ØK skib. Han afleverede sine breve på et kontor i Frihavnen som så sørgede for brevets videre forsendelse til skibet. Det var i 1970 erne.

[Otto Kjærgaard]

Se vedhæftede, som jeg lige pt har glemt kildeangiveslsen til, men det er fra et rederiblad fra 1965.
Hvordan i hede hule får man oploaded et blillede til denne side?

[Otto Kjærgaard]

Her kommer scannigerne. JEg har løst problemet

[Toke Nørby]

Kære Klaus, Peter og Otto,

Tak for jeres gode svar, og specielt tak til Otto for artiklen (rederibladet), som giver et præcist billede af postgangen for et sådant brev – virkelig fornemt! Pudsigt nok er mit brev kun frankeret til lands-/nordisk-porto, så hun (letmatrosens kone) har nok spurgt rederiet, hvor skibet var. En måned senere sendte hun et nyt brev, nu frankeret med 60 øre, så skibet må her have været længere væk (hvor skibet nu var fremgår ikke af det med 60 øre frankerede brev).

Jeg kan heller ikke finde nogle postale omtaler for sådanne breve, men man havde nok ingen, da brevene skulle frankeres normalt modsat marinepost, der kun skulle frankeres til landsporto uanset hvor, skibet befandt sig.

Betegnelsen “Kinoorgel” må være rederislang for en sortér-reol, da samme i postvæsenet kaldes for et “Spejl” – da den afspejler de vigtigste byer, der skulle have post. De vigtigste byers rum var altid ret foran postsortereren (se fig. 15-14 i “30-øres provisorierne fra 1955/1956” – nåeh nej, den er jo ikke udkommet endnu 😉

Igen tak for godt svar!
Mvh
Toke

[Torben Norup]

Fra min tid til søs vil jeg gerne give mit bidrag her.
Det fra 1974 og til 2009 jeg har været til søs hos A P Møller. Hvert Rederi har sikkert haft forskellige procedurer; men nok ikke meget.
Instruktionen var at der skulle sendes til Rederiet adresse frankeret til bestemmelse stedet. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået en opkrævning på manglende porto, det gælder også egne breve. I begyndelsen var det sådan som det berettes i Ottos artikel, at posten blev sendt i en samle kuvert til agenten, nogle af dem var rigtigt nok noget lemfældig med posten og samle kuverten kom først om bord ved skibets næste anløb 10 uger senere, og da ”var posten lige kommet”.
En anden mulighed, der blev benyttet meget hos APM var at påmønstrende besætning tog samle kuverten med fra Danmark. Først var på Rederiet den skulle hentes, senere blev det på forskellige kontorer i Kastrup Lufthavn den lå til afhentning – Maersk Air – Estonia Air – DFDS travel – for til sidst at være i garderoben det blev ekspederet fra nogle gange var det lidt af en opgave at finde det rigtige, der kan godt være andre steder også. Når man kom, fik man posten udleveret i en fin stof pose – den pose blev budbringerens ejendom. Indeni lå der en kraftig kuvert med posten. Disse kuverter var nummereret 1-80, hvorfor ved jeg ikke. Så var der nogle søfolk, som syntes; at Rederiets postgang var langsom, så de prøvede at sende direkte til agenterne, det var ikke noget, der gav stor popularitet hos agenterne, og der var reelt ikke hurtigere.
Med venlig hilsen
Torben Norup

[Torben Norup]

Den anden vej blev der også sendt post. Hos APM var det muligt at sende fra skibe i fast rundfart fra hver havn to breve og fra skibe i fri fart fire brev fra hvert besætnings medlem. Her har jeg heller ikke hørt om breve, der ikke blev sendt, om der kom et eller to for meget, selvom der nok blev snakket om det. Brevet kom ufrankeret ned i samlekuvert, der blev sendt til Rederiet, der så sendte det til modtageren med dansk porto. Det kunne også ske, at brevene blev afleveret til agenten og så kom der udenlandsk porto på brevene. Det var ret tilfældigt om det var det ene eller det andet. Da jeg stod for det blev breve, når vi var i Asien og brevet skulle til et sted i Asien sendt via agenten og breve, der skulle til Europa sendt via Rederiet. Igen var der nogle, der var smarte og sendte det med afmønstrende besætning, der så blev betalt med penge til portoen i Danmark, det var også hurtigst de fleste gange; men der er historier om, at budbringeren først fandt brevet igen, når han fik frakken på igen da han skulle ud igen efter endt ferie. Det med, at brevene blev frankeret i søen med danske frimærker, er ikke noget jeg kender til skulle have haft en praktisk anvendelse, det kom jo ikke hurtigere frem end brevet, der blev afleveret direkte til agenten, så hvorfor selv betale for noget der ikke var bedre.
Hyppigheden af den modtaget post var ca. hver 10 dag, sådan er de fleste ruter sat sammen, så det bliver en naturlig frekvens. I dag er det stoppet for besætninger at bringe post til og fra skibene på grund af flysikkerheden, man skal jo stå inde for alt, hvad man tager om bord på et fly. Der er heller ikke meget personlig post i dag, det har e-mailen via satellitten overtaget. Andre rederier har sikkert lidt forskellige procedurer.
Med venlig hilsen
Torben Norup

[Webmaster]

Hej Torben
Jeg har jo fulgt lidt med i denne tråd, og selvom det ikke lige er mit samlerområde, så synes jeg det er spændende. Specielt dit bidrag Torben.
Må jeg opfordre dig til at bruge lidt mere tid på at skrive din “historie” om posten til søs. Det er meget værdifuld viden du kommer med, og om ganske få årtier sidder posthistorikerne og gætter på hvordan det var i slutningen af “forrige århundrede”.

Det ville glæde mig, om vi kunne få en dejlig lang beretning i PHT eller her på hjemmesiden.

Morten Pieper

[Toke Nørby]

Hej Torben,
Ja, jeg syntes også, at det var en god beretning, du skrev her i tråden, så bare klø løs med en artikel til PHT! Otto kan jo supplere fra sit rederiblad!Jeg kan også nævne, at det andet brev, jeg har, bærer et par noteringer “5-7”, der sidder i nærheden af frimærket og “32”, der sidder i nederste højre hjørne – ligesom “27” på mit første brev. Jeg er helt sikker på, at det er en “rederipåtegning” i lighed med din nævnte påtegning “1-80”, men jeg har desværre heller ikke en ide om, hvad det betyder. Måske har det noget med “kinoorglets” rumnumre at gøre. Jeg har fået at vide, at Ottos fotokopier er tilsvarende andre vejledninger for søens folk og jeg regner med at få en kopi fra en folder, som JL har udgivet om emnet. Ligeledes findes der åbenbart en folder: “Vejledning for Maskinofficerer i D.F.D.S”, som beskriver forholdet.
Mvh
Toke

[Torben Norup]

Hej
Jo, det kan vel nok lade sig gøre at skrive noget til PHT. Jeg skal lige finde materialet frem.
De tal 1-80 jeg nævner er på samlekuverten. Jeg har også nogle personlige breve, der er nummeret og det er helt klart blevet gjort af modtageren. Det tal 5-7 du nævner Toke kan det ikke være en dato enten for modtagelse eller besvarelse.
Med venlig hilsen
Torben

[Toke Nørby]

Jo! Jeg tænkte slet ikke på, at man kunne finde på at gentage poststemplets dato, som ganske rigtigt er 5 juli. Uanset hvem, der har skrevet det, har så gjort noget overflødigt, måske er det en “skibsradiokrusedulle”!
Mvh Toke

[Jørgen Kluge]

Her er et brev der er sendt fra Snekkersten den 9.6.1941 til S7S Nerma, Rederiet J.Lauritzen i Kbh. Frankeret med 20 øre. Brevet er stemplet i Kbh. den 10.6.1941 kl. 19,10 Omk 11. sansynligvis ankomststempel.

Brevet er igen frankeret med 20 øre, afstemplet 10.6.1941 kl. 22,30 og ny adresse i Lübeck, Tyskland er påskrevet. Dden samlede udlandsporto er herefter 40 øre, som er korrekt.

De sidste 20 øre må være påsat i rederiet, som opfrankering til de først påsatte 20 øre.

Der må have været en aftale med postvæsenet at dette kunne lade sig gøre, eller skulle der være opkærvet efterporto hos modtageren i Tyskland.

Brevet er desuden censureret i Hamburg

Jørgen Kluge

[Forfatter]

Indlæg