“Nyt” bancobrev hos Bjarne Heck

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59171
    Toke Nørby
    Gæst

    Det sker sjældnere og sjældnere, at der kommer nyt til, men det ærede medlem hr. Halkjær har været så venlig at gøre mig opmærksom på et par bancobreve, hvoraf et billede af et Vejle-bancobrev nu er indlemmet i min “samling” af sådanne: https://norbyhus.dk/artiklermm/kl/kl16-vejle.html brev nr. 2 (husk at opdatere siden: F5).
    På bagsiden er påtegning om kartenummer og porto, men i højre side står der “HH – 6” – eller?

    Er der en vejle-samler blandt læserne ;-), der kan tolke denne påtegning? Det er svært at tro, at der omkring 1780 ud over postmesteren var en ansat “postassistent” HH, der forsøgte sig med portoudregning.

    Tak til Thorvald for tippet om bankobrevet, der nu er indlemmet som brev nr. 369!
    Mvh
    Toke

    #59802
    Ole Maintz
    Gæst

    Hej Toke. Jeg er hverken Vejle-samler eller kyndig, men tillader mig alligevel at reflektere på dit spørgsmål:”HH-6″ . Jeg læser påtegningen som 44 – 6. Brevet må være omkarteret et eller andet sted på rejsen til den store stad.
    Hilsen Ole M

    #59803
    Toke Nørby
    Gæst

    Tak Ole – det er fint nok – normalt ville jeg jo også have antaget, at det var en omkartering, men jeg kan simpelthen ikke komme på, hvor et bancobrev fra Vejle til København skulle omkarteres.

    Men, da jeg her: https://norbyhus.dk/artiklermm/kl/kl16-vejle.html har et andet Vejle-brev med muligvis tilsvarende “omkartering” – brev nr. 5, må jeg nok give dig ret, men samtidig skrive, at jeg ikke ved hvorfor (det passer jo!) – det har jeg gjort ved brev nr. 5. De to 6-taller på brev nr. 2 OG på brev nr. 5 er heller ikke ens på brevene og kan været skrevet af to forskellige personer på hvert brev.

    Jeg havde lidt håbet, at Morten kunne bryde ind og sige: “Næh, hør nu her -Vejle Bancobreve blev altid omkarteret i Haderslev fordi man overlod posten til Hamborg-Københavner-posten”. Men det vil vist være atypisk, ikke Morten? Men nu er der altså to tilfælde med “omkarterede bancobreve” fra Vejle.

    Også tak til Hans Jørgen Høy, der også siger, at der står “44” (Han skulle naturligvis have sagt, at der står “Hans Høy – 6”)
    Mvh
    Toke

    #59804
    Toke Nørby
    Gæst

    Jeg tillader mig at bringe uddrag af Carsten Bjergs mail til mig, da det nok er rigtigt det, han skriver om omkartering af bancobrevene.

    Carsten:
    Mit forslag er, at brevet kan være omkarteret i Haderslev, hvor det overdrages Hamburg – København buddet. Brevposten kom gennem Haderslev 2 gange om ugen i hver retning, og den agende post kun en gang om ugen. Fra 1798 deles posten til Vejle i Odense og sendes over Middelfart, men den anden vej går posten stadig via Haderslev.

    Ja, det er min umiddelbare uvidenhed om de datidige forhold, der kom til udtryk. Jeg tror, at du har ret. Jeg har (løseligt) kigget de andre bancobreve igennem og der er flere, der er omkarterede, hvor jeg blot “slår det hen” som bl.a. “forkerte karteringer”.

    Jeg vil gå bancobrevene lidt nøjere igennem og oplyse om de omkarteringer, der er, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil give mig i kast med den store udredning om age- og rideposterne de forskellige steder. Det vil jeg nok vælge at overlade til den enkelte ejer af bancobrevene.

    Når vi nu er ved Vejle – er der to ud af fem Baumgarten-bancobreve (i perioden 1770-1790) der er blevet “omkarterede i Haderslev”, men det kan selvfølgelig være på de tider, hvor rideposten ikke rider helt til København, men overlader brevene til ageposten i Haderslev. Lyder det ikke rigtigt?

    På andre breve, fx nr. 4 fra Kolding: https://norbyhus.dk/artiklermm/kl/kl16-kolding.html ser det ud om postmanden “stammer” og har skrevet det samme to gange, men der er tydelig forskel på skriften, så det brev er sikkert også blevet omkarteret i
    Haderslev.

    Fra Varde har vi et par eksempler mere: Brev, nr. 4 og 5: https://norbyhus.dk/artiklermm/kl/kl16-varde.html

    Nå, det giver lidt “oprydning”, men jeg kigger bancobrevene igennem! Tak for dit forslag.

    Mvh
    Toke

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.