Per var en af mine gode venner og han elskede at “drille” mig – eller hvad det nu kan kaldes. Jeg stødte på hans julebrev fra 1993, og som han næppe har noget imod, at jeg viser her.
Pers brev lyder:
Lidt juleknas!
Der var engang en gammel redacteur. Se, han var en rigtig redacteur, der med mageløst muntre udbrud som “host”, “rømme” og “rødme” rigtigt pustede liv i det tørre tidsskrift.
Og det kan nok være, at læserne lo ret så fornøjede. Ved juletid kan det nok være, at spasmageriet tog til. Hu-hej, hvor julegækken blev sluppet løs! Til umådelig megen moro for læserne inviterede redacteuren til fredelig julekappestrid. Nu skulle hjernerne rigtig bruges. Jo vist! Og fine præmier var der skam også. Redacteuren gravede dybt i sine gemmer og betænkte ret de fornøjede vindere.
MEN! Nu var han ikke redacteur mere, og ingen lavede ordgåder til ham (hulk, snøfte, støn!). Og dog. Læs og tænk!
JULEGÅDEN 1993: Den gamle og gammeldags landpost var træt og sur. Hvad lignede det, at han evig og altid skulle slæbe folks breve rundt og smide dem ind ad brevsprækken? Og han var også altid lækkersulten. Hans madpakke indeholdt – dag efter dag – seks halve med revet ost. Ganske vist smurte han selv madpakken, – men alligevel! Aldrig en overraskelse hvad angik pålæg. Nu ville han gøre oprør mod begge dele.
Til kamp mod for megen post og for kedelige madpakker! Han startede sin kampagne i Skødstrups viktualieforretning. Beslutsomt smækkede han døren op og sagde højt et enkelt ord til den måbende ekspeditrice: “??????”. Med dette ord mente han bestemt at kunne løse begge sine problemer.
Ja, kære Toke, hvad sagde han? Løsningen er temmelig åndssvag og let anstrengt, men sværhedsgraden på denne julegåde passer fint til dig, hvis sans for ord og humor er mindst lige så fladpandet som min!
————————————
Ja, hvad mon ordet var??
Mvh Toke
God jul!
.
