Grønsund Befordrings contoir!!!!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #58935
    Jørgen Brandt
    Gæst

    Har erhvervet et KT brev sendt fra Grønsund Befordrings contoir til Generalpostdir………….?

    Hvad er det og er det sendt via Grønsund Befordrings contoir?

    Ingen afs, halvt segl. to bogstaver i seglet, ingen karte eller portoang.

    Kan nogen hjælpe???

    #59263
    Toke Nørby
    Gæst

    Hej Jørgen,
    Det er et KT-brev FRA – som der står i n.v.hj. – befordringsvæsenet – ekstraposten (du ved det, den lille nisse rejste med), som havde til opgave at sørge for transport af personer. Befordringsvæsenet blev oprettet under Chr. II, men da jernbanen blev indført mistede dagvognene deres betydning.
    Mvh
    Toke

    #59264
    Morten Pieper
    Gæst

    Hej Jørgen og Toke
    Tillad mig en lille korrektion samt en tilføjelse.
    Befordringsvæsenet blev oprettet i april/maj måned 1804 og ved denne lejlighed underlagt Generalpostdirektionen. Det betød i praksis, at den ansvarlige for byens befordingsvæsen (ofte identisk med postmesteren) havde pligt til at føre protokol over de turen som udgik og ankom til befordringsstationen.

    Med passende mellemrum – terminerne blev ændret flere gange op gennem 1800-tallet – skulle befordringsvæsenet indsende indberetninger, timesedler, opgørelser m.m. Disse indsendelser kunne ske portofrit såfremt det blev anført, at brevet var et

    K.T. fra XX Befordringskontoret (eller)
    K.T. Befordringsvæsenet vedrørende

    Det brev du har er altså et francobrev, hvor portoen er afholdt af Befordringskontoret og bogført i mellemregning med postvæsenet.

    Mvh
    Morten

    #59265
    Toke Nørby
    Gæst

    Hej Morten
    Det er rigtigt, at der kom en iøvrigt særdeles omfangsrig forordning 27.01.1804, hvor befordringsvæsenet blev bedre organiseret. Den begynder med ordene: “Efterat have undersøgt Befordringsvæsenets Tilstand i Danmark, og have befundet, at samme kunne imodtage Forbedring…”, se Schous Forordninger, XIV-Deels 1ste stykke, s. 2: Chr. VII’s Forordninger for 1804.

    Den antyder klart, at det er noget eksisterende, der skal forbedres og hvis du ser i fx. Salmonsens OG posthistorisk leksikon (sidstnævnte pt kun i en herværende gammel papirudgave ;-), kan du se, at samme væsen blev oprettet ved Chr. IIs gejstlige lov af 1522, kapitel 80! Jeg kender ikke ordlyden af 1522-forordningen og har ikke ledt efter den.

    Mvh
    Toke (som ikke har fået mail om, at du har svaret i tråden, Morten?)

    #59266
    Jørgen Brandt
    Gæst

    Tak til Toke og Morten for jeres hurtige kommentarer. Det var jo lige, hvad jeg skulle bruge.
    Det kan da betragtes som en ren tjenesteforsendelse.
    Men hvorfor ingen påtegninger om porto og karte???
    Mvh
    Jørgen

    #59267
    Webmaster
    Gæst

    Hej Jørgen
    Enkeltvis karteringen ophørte 1.4.1851 for alm. brevforsendelser, og blev afløst af summarisk kartering. Karteringen blev bibeholdt for kvalificerede forsendelser.

    Som jeg skrev tidligere, så er det er francobrev – portoen er således betalt, og dermed bortfalder behovet for at angive nogen påtegning for portoens størrelse.

    M.v.h.
    Morten

    #59268
    Jørgen Brandt
    Gæst

    Tak for det Morten, er taget ad notam.
    Mvh
    Jørgen.

    #59269
    Jørgen Christian Lei
    Gæst

    Da der er skrevet en del om befordringsvæsen til dette indslag (bla. har Toke Nørby nævnt jernbane og dagvogne), tillader jeg mig at anføre, at Grønsund var et færgeri ml. Møn og Falster (Grønsund skiller de 2 øer).
    Det var her den i dansk literatur (Holberg, H.C. Andersen og I.P. Jacobsen) så berømte Marie Grubbe endte sine dage som færgekone i Borrehuset på Falstersiden. Færgehuset findes ikke mere, kun en mindesten.
    Brevets afsender må i situationen have haft lettere (via en færgepassager?) ved at få brevet til Stege end til det langt mere nærliggende Stubbekøbing.
    Mvh
    Jørgen Chr.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.