Hej alle.
Lidt hjælp udbedes. Kortet her skulle efter sigende have været med på det KLM-fly som forulykkede kort efter start d. 26. januar kl. 16;35 – og som kostede flere prominente personer ombord livet bl.a. den svenske arveprins Gustav Adolf. Flyet kom fra Amsterdam tidligere på dagen d. 26. og skulle dernæst videre til Stockholm. Fascinerende histore når man kommer til at læse nærmere om det.
Kortet her er stemplet d. 25. januar kl. 22:30 og kunne vel godt have været med flyet mod Stockholm og så derfra blive sendt videre mod Helsingfors. Det ligner også et kort der har været ude for en “ulykke”.
Håber nogen kan være mig behjælpelig med lidt yderligere oplysninger, og hjælpe med at sandsynliggøre om kortet har været med flyet. Jeg er ikke klar over, om flyet medbragte post eller ej.
Henrik S. Hansen