Fahrpost eller Pakkepost

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59124
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej Alle

    Jeg har et Auslagenbrev, Postforskudsbrev, sendt fra Kiel til Nakskov den 3.9.1868, påsat porto 1½ Sgr. Postforskudsgebyr og dansk porto er opkrævet hos modtager. Iflg taksttabellen skulle portoen være 2 Sgr. for en sådan forsendelse. Egentlig pakkeporto optil 8 pund. Postforskudsbreve fra NDB (Norddeutscher Bund) hørte til pakkeposten. De 2 Sgr. var portoen til takstgrænsepunktet. For Danmarks vedkommende Woyens.

    Jeg har fundet følgende i Postaftalen mellem NDB og Danmark fra 1.5.1868, Artikel 23 følgende: “Med hensyn til Taxeringen af de ved Posthusene i Grænsedidtrikterne eller i vedkommende Havnestæder indleverede henholdsvis dertil bestemte Forsendelser, saavelsom de øvrige Forsendelser, der maae ansees som locale, ville de tvende Postbestyrelser træffe Overenskomst under mulig Hensyn til de bestående Forhold.”

    Så mit spørgsmål:

    Betyder ovenstående at portoen for pakkeforsendelser, herunder postforskudsbrev og værdiforsendelser, fra havnebyer der havde udskibning til Danmark kunne frankeres med lokal porto? Lokalportoen i dette tilfælde var 1½ Sgr. så man kunne tro at det var sådan.

    Håber nogen kan hjælpe med at løse dette.

    Jørgen

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.