Dampskib København – Hamborg i 1832

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #66146
    Anonym
    Inaktiv

    I min samling har jeg et brev skrevet i Helsingør. Bagpå er skrevet Hels 12 Apr 1832. I nederste venstre hjørne er skrevet: p Dampfschiff von Copenhagen Hamburg. Brevet er stemplet i Hamburg Stadtpost 17 APR og sendt til Schiedam i Holland. Er der nogen, som ved noget om et dampskib mellem København og Hamborg? Den 1. April 1832 blev der stiftet et fransk rederi som sejlede til St. Petersborg med ophold i København og Hamburg. Dette rederi kunne dog ikke på 12 dage etablere en rute, som kunne være aktuel for det foreliggende brev.

    #66147
    Anonym
    Inaktiv

    “Vi” havde en brugbar dampskibsforbindelse København-Kiel og – Lybeck i 30’erne. Som du kan se i Fr. Olsens bog “Postvæsenet i Danmark III (1808-1848), s. 380ff havde vi i 1832 “Prindsesse Wilhelmine” Kbh-Kiel og “Frederik den Sjette” Kbh-Lybeck. Herfra var der landtransport til Hamborg. Efter 1832 skulle Frederik den Sjette klare begge ruter, skriver Fr. Olsen.

    Vil man vide mere om de to damskibe, kan man se i Holger Munchaus Petersens bog “Danske Dampskibe indtil 1870 III. ISBN 87-87453-25-8.

    Er det det, du søgte? Jeg har ingen litteratur, der omhandler franske dampskibe.
    Mvh
    Toke

    #66148
    Anonym
    Inaktiv

    Ifølge “Dagen” afsendte “Frederik den Sjette” den 13.4.1832 8.00 om morgenen til Kiel

    #66149
    Anonym
    Inaktiv

    Tak for de to indlæg. Jeg er sikker på at Frederik VI med afgang 13.4.1832 har medtaget mit brev.

    “p Dampfschiff von Copenhagen Hamburg” skal ikke tolkes som et dampskib som sejler København-Hamborg, men tolkes som et dampskib fra København og videre til Hamborg ad landevejen.

    Jeg har fundet en Hamborg Avis fra andet halvår 1833 (klik her)
    Her er rapporter om posternes ankomst. Der er reserveret en fast plads til “Dampskib fra København” men der ankom ikke nogen ifølge avisen

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.