Behandling i bureau

  • This topic is empty.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #78527
    Johnny Barth
    Deltager

    Jeg har problemer med dette brevkort. I følge forsiden er det skrevet om bord på D/F Prins Christian den 4. september 1904 mellem Gedser og Warnemünde.

    På dette tidspunkt havde færger en postkasse om bord, og det er vel naturligt at brevkortet blev afleveret her. Hvem tømte denne brevkasse? Som det fremgår af vedlagte tegning havde færgen tre rum til postvæsenet, 2 til pakker og et til breve. Kan det være personale herfra, der tømte brevkassen, før man nåede i havn, og så fordelte brevene i de der skulle videre syd på og de der skulle tilbage til Danmark?

    Det kunne tænkes at færgen havde gennemgående tog til Berlin om bord medbringende bureauvogn. Var det personale herfra der tømte postkassen? Eller kan det tænkes at brevkortet er afleveret direkte i bureauvognen? Personalet i bureauvognen blev skiftet i Warnemünde.

    Problemet er selvfølgelig, at det er stemplet med tysk bureaustempel hvilket kun kunne ske i eller efter Warnemünde, men hvad skulle brevkortet der?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.