Svar til: Auktionssludder eller sjældenhed

#60006
Webmaster
Gæst

Et lille indspark mere til kvaliteten af lotbeskrivelserne hos Bruun Rasmussen.

Lot 1606/4236 – link: https://bruun-rasmussen.dk/m/categories/602963?cas=guest: GULDBORG stjernestempel og ALSLEV lap VI på 12 øre brev til Flensborg. Den specielle takst til havnebyer.

Jeg har på ingen måde et ønske om at “jagte” Bruun Rasmussen for deres dårlige lotbeskrivelser, men vi må indrømme, at kvaliteten er faldet betydeligt gennem de senere år. Med denne beskrivelse af brevet fra Guldborg til Flensborg udstiller sagsbehandleren hos Bruun Rasmussen en så grundlæggende mangel på (post)historisk viden, at det må betegnes som skadeligt for auktionshuset og direkte useriøst. Med en startpris på 500 kr. + det løse, må vi endvidere tørt konstatere, at der er ramt helt ved siden af skiven.

Mit budskab til medlemmerne er meget klart: Pas rigtig meget på med at stole for meget på de beskrivelser der følger med objekterne.

Der var engang, hvor vi samlere kunne lære noget af auktionshusenes beskrivelser. Den tid er desværre længe forbi – og det er faktisk rigtig trist !!

Morten Pieper