Christian IV’s lovbog

Lars Kjærgaard var på besøg i Aarhus-afdelingen af DPHS den 12. marts 2024, hvor han fortalte levende og spændende om sin ”lovbog”, som har været i slægtens eje i over 4oo år.
Postvæsenets jubilæumsår blev hermed markeret med et foredrag om Christian IV’s lovbog med loven om etablering af det danske postvæsen. Lars Kjærgaard fremviste et eksemplar af lovbogen, der er arvet gennem fire århundreder, og fortalte om, hvad den har været brugt til og om slægtshistorien bag den.