Willy Lauth oplyser så venligt at han for nogle år siden overdrog en stor samling jernbanemærker til Dansk jernbanemuseum i Odense. Måske nogen af selskabets Odense baserede medlemmer har haft mulighed for at se samlingen og i den forbindelse om den omfatter jernbanestempler?

I min “Arnholtz” har jeg indføjet følgende tilføjelser ved oval-stemplerne (men spørg mig ikke, hvor jeg har de oplysninger fra):

Stempler med inskription i bunden “J.F.J.”:
Beder
Bjerringbro 1885
Borris 1888
Breed blå 1878-1882
Daugaard 1879
Gjelsted 1888
Hadsteen 1885
Hovedgaard 1882
Kvissel 1880
Laurbjerg 1894
Lunderskov 1882
Lyngs 1898
Løsning 1878
Marslev 1875
Mundelstrup 1881
Qvissel 1892-1895
Ry 1888
Sejrup 1885-1895
Skalbjerg 1888
Skjern 1876
Snedsted 1888-1897
Sparkjær 1881
Sveibæk 1902
Taulov 1888
Tim 1882
Tolne 1883
Uglev 1901
Ulfborg 1879
Ullerslev 1883-1886
Vamdrup 1882
Ydby 1886

Stempler med inskription i bunden “D.S.B. – J.F.”:
Brønderslev 1890
Døstrup 1896-1902
Fredericia 1887
Hedensted 1893
Herning 1901
Hjortshøj 1894-1898
Knarreborg 1897
Laurbjerg 1901
Møldrup 1893
Naarup 1899
Skive 1891
Tjæreborg 1893-1898
Tolne 1890
Ullerslev 1896
Ulstrup 1881-1890
Viborg 1885

Mvh
Toke

Tilsyneladende er det et uopdyrket emne, Jeg har gennemgået hvad vi har i KPK´s bibliotek, der er flere bøger on jernbane mærker og også om bureau poststempler
Peter

Tak Peter. Du kan have ret, fordi bortset fra Arnholtz – suppleret af Toke) og den lille artkel fra Rosenholm 03 så har jeg ikke fundet noget. På den anden side så fik jeg i sin tid det indtryk fra Kurt Jensen at der findes en del folk der samler disse stempler på brev.

Uden at lægge hovedet på blokken så mener jeg at de her jernbanestempler fremkom ved at brevsamlingssteder der låg i en jernbanestation og ikke havde et poststempel begyndte at benytte jernbanernes stempler. Til at begynde med så forsøgte postvæsenet at bremse denne ‘uskik’ men senere blev det tilladt for de steder der ikke havde et poststempel. Det er skulle også være på den måde at lap 6 stemplerne dukkede frem på.

Ligeledes findes de på lokalbreve.

Til sidst så er det sket det at man har haft fat i det forkerte stempel, hvilket nemt kunne ske der hvor posthus og jernbaneekspedition var i samme lokale se breve fra Høng.

Havde vi haft denne tråd da Vagn Jensen stadig var blandt os, så havde vi sikkert fået en meget klar tilkendegivelse af, hvad Vagn mente om disse stempler. Jeg har selv en del breve i mit materiale fra Vejle og Omegn og i de talrige diskussioner jeg har haft med Vagn om netop oval-stemplerne, så har jeg aldrig formået at rokke hans stålsatte mening. Tilfældigheder – tilfældigheder !!

Vagns hovedargument var altid: Hvorfor har stationen ikke brugt deres normale dagstempel, som de burde have gjort. Ovalstemplerne er brug i hast og helt tilfældigt. De er tiltænkt fragtbreve og det eneste sted, hvor Vagn vaklede lidt var ovalstempler på de jyske “grise-breve”. Ja – det kaldte han de breve der fulgt med de grise der skulle til slagtning.

Om der er tale om kuriositeter, tilfældigheder eller systematisk brug af ovalstempler på almindelige brevforsendelser skal jeg ikke kloge mig yderligere på, men jeg vil gerne bakke Vilhelm og andre interesserede op, såfremt der er stemning for at lave noget dataindsamling via vores hjemmeside. Vi har faciliteterne her på hjemmesiden, så der er blot om at tilkendegive tilstrækkelig bred interesse.

M.v.h.
Morten Pieper

Hej Svend

Her er lidt mere specifikt om hvad jeg ved om de ovale (og andre) jernbanestempler.

Fra brevsamlingssteder indrettede ved en jernbanestation. På visse brevsamlingssteder som delte kontor med jernbanestationen begyndte man i 1870’erne (ureglementeret) at bruge jernbanes stempler til at stemple den afgående post. Efter det havde stået på i nogle år fik de brevsamlingssteder som var indrettet på en jernbanestation den 3 november 1880 formelt tilladelse til at benytte jernbanes stationsstempel til postalt brug og endda med blå stempelsværte såfremt denne farve blev benyttet på stationen. Der er tre hovedtyper af stempler, 1) ovale eller spidsovale, 2) linjestempler med eller uden ramme og 3) cirkulærestempler eller bedre kendt som lapidar 6 stempler.nnDet ville være meget interessant hvis nogen var i stand til at finde den skrivelse hvormed at brevsamlingsstederne fik lov til at bruge jernbanestationens stempel. Det sætter jo de her stempler i et andet lys for når det har foreligget en formel tilladelse til at benytte de ovale stempler så mener jeg at det må betragtes som et postalt stempel. Så er bare problemet med at skille de stempler fra som så er brugt af en fejltagelse eller af andre grunde, eksempelvis fra tiden før man fik lov eller på breve som er befordrede udenom postvæsenet mellemkomst hvilket i dette tilfælde ofte ville være breve indeholdende følgedokumenter til jernbanegods som blev vedhæftet fragtbrevet, fra en ældre udgave af postlovens §2 stk. 2.c har jeg følgende citat ’Der er tilladt at lade Forsendelser, der lovligt besørges uden Postvæsnets Mellemkomst, ledsages af et aabent Følgedokument (faktura. Følgeseddel, Konossement o.l.) vedrørende den pågældende Forsendelse saavel som i denne at indlægge en Faktura eller anden skriftlig Meddelelse, der er bestemt Adressaten.’. Af dette kan man udlæse at de ‘Grise-breve’ som nævnes i Morten Piepers svar må have indehold afregningspapirer, tilladelser eller andet som så ikke var omfattet af undtagelsen eller at man havde lukket kuverten hvorved den så skulle frankeres for at ikke bryde postvæsenets monopol.

jeg har vedhæftet en scanning af et brev fra så sent som 1966 ellers findes det flere scanninger af dette i brevtabasen blandt andet et auktionsbrev. Det var lidt det samme som gjorde sig gældende ved ‘busbrevene’ (dem der blev sendt med rutebil) og som man finder frankerend enten med frimærker eller både med frimarker og rutebilmærker og sågar kun med rutebilmærker.

der er ligeledes en scanning af et sådant brev fra 1939.

Håber dette er til hjælp

kim