[Webmaster]

Et postalt stempel ?nI forlængelse af Kim’s udmærkede indlæg har jeg en lille ”advarsel”. Uanset hvor mange breve og postfrimærker vi kan finde der dokumenterer brugen af ovale bane-stempler på postale forsendelser, så må vi ikke lade os rive med af stemningen, og kalde dem for postale stempler eller poststempler. At brevsamlingsstederne – ud fra det Carsten skriver – fik tilladelse til at anvende oval-stemplerne til annullering er en praktisk foranstaltning. nnNetop det forhold, at der skulle en tilladelse til for at brevsamlingsstederne måtte bruge dem understreger, at stemplet ikke er postalt og aldrig har været tiltænkt postal brug. nnNu ved jeg godt, at jeg langt fra har set alle posthistoriske finurligheder fra Vejle og Omegn og endnu mindre er ejer af disse objekter, men gennem de 15 år jeg har samlet området har jeg set en DEL. Jeg kan således bidrage med 3 postale objekter med et ovalt bane-stempel på. Det var ikke meget fra SÅ stort et geografisk område – jeg troede faktisk at jeg havde flere. Den ene har jeg vedhæftet.nnDet drejer sig netop om et ”grise-brev” fra Uldum, som er annulleret i Uldum den 22. maj 1911 med Uldums dagstempel. Samme dag er forsendelsen afstemplet med det ovale bane-stempel på bagsiden. Det er ikke en annullering af et frimærke, men forsendelsen dokumenterer, at dagstemplet og bane-stemplet har været i brug samtidig, og det antyder også, at forsendelsen sandsynligvis havde været annulleret med oval-stemplet, såfremt forsendelsen havde været indleveret direkte til jernbanekontoret.nnSom en tilføjelse til oval-stempler fra Vejle og Omegne kan jeg nævne, at jeg har masser af banemærker og et pænt stort antal fragtbreve med oval-stempler, men der er åbenbart ikke mange af disse stempler der er havnet på en postal forsendelse. Der er et skær af tilfældighed over det materiale som JEG har.nnMåske ser billedet anderledes ud andre steder i landet ?nnM.v.h.nMorten Piepern

[Kim Widén]

Hej AllennJernbanestemplerne eller jernbanestationsstempler som de kaldes på DFF hjemmeside er et svært område, det er ikke som poststemplerne muligt at gå ind i eksempelvis OM og finde oplysninger om brugsperiode. med jernbanestemplerne er man lidt på herrens mark lige som med postvæsenets kontorstempler. Som jeg ser det er en del af vores problem med de her jernbanestempler at det aldrig er blevet etableret en form for nomenklatur som definerer dels brugen, herunder formål, af jernbanestemplerne og dels deres udseende. nDet er lidt pussigt at lige netop lapidar VI stemplerne er blevet katalogiserede. De var jo jernbanestempler på samme måde som de ovale stempler bare med den forskel at de har årstal noget som de andre lapidar stempler som forefandtes ved posthusene ikke havde. I min samling af ‘skæve’ ting fra jernbanerne har jeg en del objekter med stempler som ligner de som postvæsenet brugte og jeg efter min mening viser hvordan grænserne mellem postvæsenets stempler og jernbanens stempler nogle gange var ret diffuse både vad angår udseende og brug.nnTag en kig på det viste og kom gerne med kommenterer og synspunkter, for dette emne trænger til at blive vendt .nn1. For og bagsiden af en del af en formular fra Lolland Falster Jernbane fra 1875 med et stempel fra Narskovn2. En følgeseddel over frimærkepakker med et stemple fra Sandved 1902.n3. For og bagside af en Kupon med stempler fra Gjerlev og Rørbæk i 1930n4. Kvitteringskupon med et stempel fra Rørbæk 1936.nLæg mærke til linjestemplet som ikke er til at skelne fra dem man sporadisk ser på ældre portobreve. n5. DSB form A 69 med kontorstempel fra Korinth postkontor fra 1955.n6. Telegrampostanvisning Fra Dalmose fra 1963 der foruden poststempel og kontorstempel med sorteringskode også har et af jernbanernes linjestempler 749 var Dalmose jernbanestations takstpunktnummer.nnLige som en sidebemærkning så findes det også J.B.S. (jernbanesag) brevene som var undtaget fra postvæsenets monopol. og et sådant fra 1961 med et stempel fra Rødby Havn er også vistnnSer frem til kommentarer.nHvis jeg skal gøre min mening klar så er min holdning den at de stempler der stammer fra jernbanerne er at betragte som jernbanestempler (jeg har intet imod DFF’s benævnelse Jernbanestationsstempler hvis det er det som bør være den fastlagte benævnelse), det der er vigtig er at vi har nogle ens udtryk og kriterier for de her stempler således at når man beskriver materialet at alle er indforstået med begreberne. nnM v h nnKim Widén

[Toke Nørby]

Carsten husker rigtigt:nI OM nr. 30/ af 03.11.1880 anføres: “Paa given Foranledning henledes Posthusenes Opmærksomhed på, at det er tilladt Brevsamlingssteder, som ere etablerede paa en Jernbanestation, at annullere Postfrimærker med Jernbanestationsstemplet og til denne Annullering at anvende blaa Sværte, forsaavidt en saadan er brugelig ved den paagjældende Jernbane”.nnSvinekortpost (/grisebreve)nI husker alle(!), at jeg i PHT nr. 2/1988 skrev en artikel om bl.a. S/S Agda og svinekortpost, hvor jeg viste nogle blækannullerede breve fra Agda. De breve, som jeg stadig har, købte jeg i sin tid af kassereren i Horsens Andels-Svineslagteri, Johs. Poulsen, som også var med i bestyrelsen af Horsens Filatelistklub. Han fortalte mig, der kun kendes svinekortforsendelser fra Horsens-området og herfra kendes forsendelser fra i alt fem jernbanestationer, der har modtaget svin med svinekortforsendelser til Horsens Andels-Svineslagteri, nemlig Krondal, Hornsyld, Stenderup, Bråskov og Tørring. (Desværre (for mig) havde Johs. Poulsen, da jeg var i kontakt med ham, solgt de fleste af sine breve fra slagteriet). nnAnnulleringen af svinekortbreve fra disse fem stationer blev foretaget med stationernes stempler. Som den eneste af disse fem kunne Krondal annullere svinekortbreve med posthornstempel, medens de øvrige fire anvendte deres ovale jernbanestationsstempler (det er således postvæsenets betegnelse, som DFF åbenbart har bemærket). Jeg kan kun vise et brev fra Krondal, men jeg har to løse mærker med ovale jernbanestempler – Hornsyld og Stenderup (jeg fik dem af Poulsen). Svinekortene skulle følge svinene og bestemmelsen om, at postvæsenet skulle have sit og at der skulle frimærker på forsendelserne, er velkendt.nSå på de nævnte stationer er der her en helt regelret brug af de ovale jernbanstationsstempler til annullering af frimærkerne. Selvfølgelig bliver de ikke ”postale stempler” af den grund – på samme måde som brugen af Agdas blækstift til annullering af frimærker heller ikke bliver ”postale annulleringer”, men det var sådan man gjorde / og skulle gøre – efter postvæsenets anvisninger.nMvhnToken

[Kim Widén]

Hej TokenTak for den oplysning vedrørende OM.nBrevet fra Krondal er jo et godt eksempel hvor flydende grænsen er. For det er jo ikke et postalt befordret brev, da det har varet vedhæftet et jernbanefragtbrev men alligevel har brevet et postalt stempel. Så er det Banegårdbrevene som var et postalt produkt om end mange aldrig kom i postvæsenets hænder og hvor frimærkerne er stemplede med diverse Jernbanestationsstempler. Mangfoldigheder jernbanestationsstempler stor, hvilket scanningerne af de viste klip tydeligt illustrer. (Og tænk hvis nu bare saksen havde fået lov til at ligge i skuffen). Dertil kommer linjestemplerne fra rutebilstationerne på de breve som jeg i mangel på anden definition kalder ‘busbreve’, for at kalde dem rutebilbreve ville være forkert da det er en betegnelse for de breve som indgik postkontoret med rutebilen hvor denne havde tømt postkassen langs ruten.

[Toke Nørby]

Jo, der har sikkert været et jernbanefragtbrev, men det har ikke været “vedhæftet”, da mine breve ikke udviser hverken hæfteklamme-huller eller limrester fra en sådan vedhæftning. Sikkert er det, at svinekortene (1 stk. kort pr. svin) var udfyldt med navn og adresse, og som efter postloven skulle medfølge som alm. brev. Jeg har to breve fra Krondal og det, jeg ikke har vist, har indeholdt ”19 Stk. Svinekort – Krondal”.

Mht. til AGDA-brevene, blev svinene altid (på nær nogle få undtagelser) sendt på tirsdage og svinene gik, efter hvad Tom Plovst skrev til mig i 1991, frit omkring på dækket. Desuden oplyste han mig om, at flere leverandører af svin kunne ”gå sammen” i et brev med svinekort til slagteriet. Nogle AGDA-breve bærer påtegninger om store antal svinekort (38 stk. er set), og Plovst oplyste, at der var tale om leverancer fra flere producenter. Plovst oplyste endvidere, at man i 30erne havde en god indtjening, hvis man årligt kunne producere 150 svin (Plovst var agronom med tilhørende landmandsuddannelse). Jeg aner ikke, om der var fragtbreve ved forsendelse af svin med AGDA. Fælles for alle mine (få) svinekortbreve er, at der ikke er afsender på dem – og har der været, blev ”bagsideklappen” fjernet, før brevene overgik til filatelisterne!
Nå, nu fik jeg også blandet AGDA-breve ind i denne tråd!
Mvh
Toke

[Vilhelm Schmidt]

Jeg har kigget lidt i “Arnholz” , hvor der også henvises til OM fra 1880. Han vurderer, at tilladelsen “var møntet på brevsamlingssteder, der endnu ikke havde fået poststempel…”
Med baggrund i Vagn Jensens registreringer, har vi nu mulighed for at få lavet en liste over anvendelse af stemplerne postalt. Der hvor der ikke har været poststempel 3.november 1880 og frem til tildeling af sådanne vil jeg mene, at jernbanestationsstemplerne er anvendt postalt.
Han nævner 3 typer: Cirkulære, ovale og liniestempler.
Jernbanestionsstemplerne er også anvendt i flæng EFTER tildeling af traditionelle stempler til brevsamlingsstedet – de må falde udenfor, ligesom kvadratiske stempler fra jernbanen og rutebilstempler falder udenfor. De er anvendt til annullering af frimærker, der blev påsat for ikke at bryde postvæsenets monopol på udbringning af breve.
Savner vi ikke den gruppe til opfølgning på Vagn Jensens registreringer, som KPK foreslog nedsat ? Desværre kan jeg se, at gruppen ikke er nævnt i beretningen til generalforsamlingen i år, som er offentliggjort i det sidste nr. af NFT.

Hvad synes I om mine tanker ?

M.v.h

Vilhelm Schmidt

[Toke Nørby]

Nu er der åbenbart flere ting, der ikke er nævnt i sidste nummer af NFT (bl.a. også mit KPK 40-års jubilæum i 2013 – men det har vist noget at gøre med “at ikke alle jyske nyheder når lige hurtigt til Hovedstaden”, som KPKs webmaster i anden anledning har skrevet til mig). Hvis der skal arbejdes på et tillæg til Vagns stempelkatalog, bør det være et offentligt tillæg. Jeg er ikke tilhænger af, at kun ca. 3-400 personer får adgang til den type oplysninger.

Nu er jeg i den situation, at jeg har Vagns stempelkatalog og hans tilladelse til at bruge det. Men jeg har ikke hørt om opdateringer siden jeg fik hans CD med versionen fra juni 2006. Jeg skal dog tilføje, at jeg ikke har haft behov for at se, om der et eller andet sted har været opdateringer, så jeg er muligvis ikke ajourført – og jeg skal også sige, at jeg i sin tid tilmeldte mig den “gruppe til opfølgning af Vagns registreringer”, men jeg har ikke hørt noget som helst fra KPK om den (Jeg har heller ikke indsendt nye oplysninger, da jeg ingen har haft).

Men du spørger om vi synes, om det er en god ide. Jeg synes, at det er en god ide, hvis der er en “stempel-holder” (det hedder vist “tovholder”), altså én, der gider at samle alle løse ender (jeg melder mig dog ikke). Forså vidt oplysningerne bliver offentlige, er det fint for mig.
Mvh
Toke

[Vilhelm Schmidt]

Jeg vil gerne være med til registrering af Jernbanestationsstemplerne !
I sommertiden prioriterer jeg posthistorien ned, men hvis der melder sig flere, så kunne vi hen over sommeren drøfte, hvordan registreringen skal ske, herunder hvilken type stempler der skal med.
Mvh

Vilhelm Schmidt
Augustenborg
Telf. 2295 6881

[Forfatter]

Indlæg