6. december – Retur efter jul pga. forkert adresse

Den rette adresse er naturligvis en forudsætning for, at juleposten kommer frem til modtageren. Nogle gange kunne Postvæsenet finde afsenderen, selv om afsenderoplysningerne var begrænsede – her illustreret med et postkort fra 1958.

Julekort sendt i 1958 til Aarhus fra Ry den 23. december 1958 annulleret med BRO IId-5 (8.7.1957 – 17.11.1982). Kortet er returneret, da modtager var “Ubekendt efter adressen…“. Derfor findes returstempel (BRO IId-8): Århus, 29.12.58 (17.12.1956 – 9.10.1959) samt violet rammestempel [RETUR].

Frankering: 20 øre = Landsportotakst for brevkort (1.7.1952 – 15.4.1963).

Postkortet tilhører Christian Trapp Schmitt