5. december – Pakke fra Gyldensten på Nordfyn til Hertugdømmet Lauenborg

Iflg. Generalpostdirektionens cirkulære fra den 21. januar 1817 skulle breve og pakker til Hertugdømmet Lauenburg karteres til Lübeck. Her krævede postvæsnet i Hannover, at brevene var påført navnet på afsenderpostkontoret samt eventuel porto. I Lübeck er påført de Odense. Dette var gældende i perioden 21. januar 1817 – 7. maj 1831.

Frankobrev indvendigt dateret på Godset Gyldensteen sendt den 3.12.1830 til Wotersen pr. Lübeck Büchen. Brevet er med privat bud befordret til Odense Postkontor.

Brevet er sendt franko, Franko påført i nederste venstre hjørne porto 36 R.B.S. påført på forsiden øverste højre hjørne.

På bagsiden er påført Rammestempel Odense 5. Dcbr., og karte nr. 11. Tidligste registrerede anvendelse af Odense Rammestempel Godset Gyldensteen ligger 3 km. øst for Bogense og har benyttet eget bud til at transportere brevet de ca. 25 km. til Odense.

I Lübeck påføres på forsiden de Odense. I Büchen er med rødkridt på forsiden påført bærepenge ½ Schilling Courant.

Takst: Brev Odense—Lauenburg (1818—1846) = 36 R.B.S. (sølv).

Brevet tilhører Carsten Bjerg.