17. december – invitation til juleafslutning

Mange frimærkeklubber holder i denne uge juleafslutning bl.a. i DPHS, Aarhus den 13. december. I Arbejdernes Frimærkeklub i Odense blev der som tryksag den 3. december 1946 sendt invitation ud til medlemmerne om juleafslutning den 7. december, hvor der bl.a. blev vist en julemærkefilm.

Tryksag frankeret med 6 øre for tryksag. Takst var gældende 01.07.1940 – 31.05.1950. Lokaltakst for tryksager var ophørt 1. juli samme år.

Brevet tilhører Palle Offersen