Brev fra København til Estland 1835

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59187
    M. Siegumfeldt
    Gæst

    Er der nogen der kan hjælpe med portoen på dette brev samt sjældebheden af stemplet

    Det kommer til at side i min samling Estland

    Hilsen

    Michael

    #59865
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej Michael
    Jeg mener, at stemplet er med i DAKA håndbogen, men kan desværre ikke huske værdiansættelsen, men mener det er et af de bedre stempler 🙂
    Du kan se lidt om stemplerne her på siden. Vælg Bibliotek i menulinjen øverst, Artikler og bøger, A History of Scandinavian Pre Postage Stamp Foreign Mail og se kapitel 8.
    🙂 Finn

    #59866
    Webmaster
    Gæst

    Hej Michael.
    Finn har ret – stemplet er nævnt i DATA 1999 (side 169) som stp. nr. 13 fra København. Anvendt i 1835-36 og prissat til 12.000 (i 1999).

    Du skal nok ikke lægge ALT for meget i den pris, da det er gået noget ned ad bakke siden, men der er ikke tvivl om, at det er et meget sjældent stempel. Da du skal bruge brevet i din samling, så er et salg vel næppe umiddelbart forestående, men brevet burde nok kunne sælges for 3-5.000 kr. afhængig af, hvor mange liebhavere der er til brevet.

    M.v.h.
    Morten Pieper

    #59867
    M. Siegumfeldt
    Gæst

    Mange tak for svar, jeg har set på Scandinavian Pre Postage Stamp Foreign Mail og fundet ud af at der i 1999 kendse 2 eks. værdien idag er $59 på ebay Hvor mange der kendes idag er ukendt ( men mindst 3 )
    Men Hvad er portoen for et brev til Estland ( Rusland ) i 1835 ?
    Hilsen og tak for svar
    Michael

    #59868
    Erling Berger
    Gæst

    Angånde portoen: Jeg forstår ikke de 89½, men lad os sige at 89½ er rigtigt.
    Porto til den russiske grænse ved Polangen: ,,89½” Sølvkopek, altid skrevet med rødt.
    Der ganges med 6 for at få 537 Papirkopek
    For Polangen-Riga betales erfaringsmæssigt (10 breve er undersøgt) 135-145 Papirkopek
    I dette tilfælde er betalt 143
    Så porto op til Riga er 537 + 143 = ,,680” Papirkopek.
    Riga – Reval betales med ,,45″, ialt ,,725″ Papirkopek

    Her er de mulige elementer til at forklare de 89½ Sølvkopek
    Polangen – København 65½ Sølvkopek
    Polangen Hamburg 41½ Sølvkopek
    Polangen Stettin 27½ Sølvkopek

    #59869
    Erling Berger
    Gæst

    Nu tror jeg, at jeg kan forklare de 89½ sølvkopek. Michaels brev er dobbeltvægtigt i Danmark. Se hans 15 på forsiden og se mit 7½. Oprindeligt var den danske andel udtrykt i gute Groschen, enkelt brev 6 dobbelt brev 12. Senere kom sølvgroschen med tallene 7½ og 15. Der plejer også at stå AL for auslage. Denne erfaring stammer fra breve via Hamborg, men nu er grænsekontoret i Stettin, med andre vaner til følge. I Danmark var et brev dobbeltvægtigt ved 3/4 – 1/1 Lod, hvis der samtidigt var et uforseglet ekstra ark. I Preussen skulle der været et forseglet indlæg for at udløse ekstra porto. Michaels brev var altså dobbeltvægtigt i DK, men ikke i Preussen og Balticum (under Rusland). På Michaels brev ser vi på bagsiden 18 , altså 2 x 9 Lybske skilling. På mit brev ses 9 Lybske skilling. Michaels brev koster altså 6 gute Groschen ekstra, hvilket er 6 x 4 sølvkopek = 24 Sølvkopek. 65½ plus 24 = 89½ sølvkopek

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.