Svar til: Danske stempler

#59969
Webmaster
Gæst

Hej
Jeg har en liste over alle de ANT IIb-stempler som blev tildelt i 1845. Bestillingen af stemplerne blev afgivet af flere omgange. Den 22. februar 1845 blev stemplerne (39 stk) til Schleswig-Holstein bestilt. Herefter blev der den 15. april 1845 afgivet bestilling på 58 til “danske” postkontorer samt yderligere 3 til Schleswig-Holstein. Lauenburg blev bestilt den 26. april 1845 og Rønne den 10 maj 1845.
Bestillingerne blev alle givet til gravør H.W.Köbner i Altona. Den 28. juni 1845 fremsendes en regning på 700 rbd for leverede stempler.

Vagn havde den “private” teori, at ANT IIb-stemplet for TÔNNING var en forsøgsbestilling, som skulle vise, om man kunne lægge hele ordren hos Köbner. Dette stempel er som det eneste rekvireret den 30. marts 1844 og kendes anvendt den 14. august 1844.

Ud fra denne formulering (leverede stempler) må det antages, at alle de berørte posthus har fået leveret et ANT IIb-stempel senest den 28. juni 1845.

Før 1845 findes der mere end 60 forskellige stempler, heraf ca. 20 fra danske postkontorer. Fodposten i København er ikke medregnet.

Om det var svar nok ved jeg ikke, men så kan vi jo fortsætte dialogen 🙂

M.v.h.
Morten