WebmasterTak Toke
Beggrundet for, at jeg overhoved har staret denne tråd er, at jeg fra et medlem af ARGE Schleswig-Holstein har modtaget en henvendelse, hvor der bl.a. argumenteres for det “idiotiske” i, at man overhovedet kan FINDE kontakt frankerede breve. De skulle jo indleveres på posthuset og måtte ikke nedlægges i postkasserne. Når man nu alligevel skulle stille sig i kø foran skranken på posthuset for at indlevere sit brev – hvad er så logikken i, at man betale 6 sk. kontant i stedet for at købe et frimærke til 4 sk. Her taler vi ikke om tjenestebreve, men alene breve afsendt af “almindelige” korresponderende.
Forespørgslen følges endvidere op med en påstand om, at kontant frankerede breve ses, FORDI man ikke kunne købe frimærker i hele postkontorets åbningstid, og derfor ved sen indlevering var anvist på at acceptere, at prisen var 6 sk. i stedet for 4 sk. Denne påstand vil man gerne have bekræftet, men jeg har ikke kunnet finde noget på, at dette skulle være korrekt. Det eneste jeg har kunne finde – også med hjælpe fra tråden her – er breve indleveret senere end 2 timer før postens afgang. Her er det så lidt uklart, om postkontorene havde åben i de sidste 2 timer før postens afgang, eller om der er tale om modtagelse af breve efter lukketid med et ekstra gebyr. Dette gebyr vil næppe kunne ses anført på de sent indleverede breve, idet gebyret tilfaldt afsenderpostkontoret.
Bevares – kontant frankerede breve efter 1851 (ikke tjenestebreve) er ikke så almindelige, men store sjældenheder er det heller ikke. Jeg har i den tilgængelige litteratur mere læst om nogle af de “bløde argumenter”, hvor de korresponderende anså det for mindre fint at benytte frimærker, besmudsning af kuverten med stempler, usikkerhed omkring håndteringen og andre lignende mere uhåndgribelige argumenter.
Det interessante er imidlertid, om der findes en entydig forklaring på, at den korresponderende i nogle situatione var TVUNGET til at anvende kontantfrankering i stedet for frimærkefrankering.
Er der nogen der kan komme med helt konkrete henvisninger til cirkulære, retningslinier eller andet, der kan argumentere for, hvorfor kontantfrankering var nødvendig.
M.v.h.
Morten Pieper