Hej Jørgen
Stempelfarven rød/sort for de første fodpoststempler (ikke ovalstemplerne) er ganske rigtige et udtryk for, om brevet er et francobrev (sort) eller et portobrev (rød), men der er derudover ikke påvist en sammenhæng mellem stempelfarven og franco-/portobreve.
Det samme gør sig gældende f.s.v.a. rødkridt og blåkridt påtegningerne. Der er frem til dato ikke påvist en sammenhæng til portobetalingen. Jeg har selv gjort flere forsøg på at finde en sammenhæng, men uden held.
Jørgen Kluge anfører imidlertid, at der er en sammenhæng i Slesvig-Holsten, men måske Jørgen selv vil give denne tråd et par kommentarer.
Efter min vurdering skal du ikke tillægge det optegnede stempel nogen betydning andet, end at postmesteren måske har ønsket at tydeliggøre stemplet. Det med drengestreger kan nok ikke afvises 100%, da denne “praksis” ikke er et ukendt fænomen.
M.v.h.
Morten Pieper
