En fremragende bog for både nuværende og kommende posthistorikere. Nok handler bogen om Kalundborg og omegn, men den er også en indføring i, hvordan man laver en samling og et posthistorisk/lokalhistorisk eksponat, og det gør forfatteren meget pædagogisk. Strukturen i bogen er klar:
Alt dette forklares i et godt og læseligt sprog. Nok er eksemplerne hentet fra Kalundborg, men eksemplerne er så almene, at enhver, der vil lave en hjemstavnssamling, bare kan erstatte Kalundborg med navnet på sit samleområde. Bogen hæver sig dermed over bare at være en bog for beboere i Kalundborg og omegn, men er lige så meget – og måske mere – en håndbog for samlere, der vil tage vandreturen fra at samle til at udstille og dermed gøre sin hobby til noget mere seriøst, der kan tåle andres øjne, måske endda dommernes skarpe falkeblik. |