Velkommen i “klubben”, Arne. Der et standardgebyr på 160 kr., som postvæsenet tager for blot at åbne din forsendelse. Det bedste, du kan gøre, er at kigge på denne side: http://www.toldpriser.dk/toldregler, og efterfølgende følge de gode råd, der gives i tråden her, men det er jo lidt post festum.
Det er dog ikke rigtigt, at de ikke skelner mellem gamle og nye varer – antikviteter ældre end 100 år har en lavere importmoms-procentsats (5%) end nyere varer.
Når jeg køber noget på fx eBay, kan jeg IKKE få sælger til at undlade at sætte den grønne label på, og afhængig af, hvad det er, lader jeg det så sende til en af US-vennerne, som så sender det som alm. brev – evt. pakke med en grøn label, der beskriver indholdet som værdiløst “0 – no commercial value”. Så har jeg ingen problemer og jeg har ikke mistet noget – endnu.
Jeg er tidligere gået i “fælden” et par gange og har ikke kærlige følelser over for den underlige pengemaskine, som postvæsenet/toldvæsenet her har opfundet!
Mvh
Toke
