Svar til: Jernbanestempler fra 1880’erne

#59806
Toke Nørby
Gæst

Du kan finde en GAMMEL oversigt over de såkaldte “Ovale jernbanestations-stempler” i Svend Arnholtz’ bog “Danske Poststempler” fra 1953. Listen er bestemt ikke komplet, men giver et indtryk af mængden. De var ikke beregnet til annullering af frimærker, men fragtbreve og andet internt. Arnholtz har alligevel forsøgt at prissætte stemplerne på frimærker. Der findes også firkantede og runde udgaver af den type stempler.

Jeg har fundet et eneste 30-øres provisorium med (en lille del af) et sådant stempel. Det kan du se i min bog “30-øres provisorierne”, side 212, hvor jeg også viser et af disse stempler.

Mvh
Toke