Hvad står der?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59170
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej

    En af mine tyske venner har sendt mig nedenstående brev og spørger om jeg kan hjælpe med at læse påtegningen nederst i venstre hjørne.

    Mit bedste gæt er:

    n—- — ————n—– Postforskud af 12 ½ Groschenn—– 3 Mark 12 Schilling R.M.

    Er der nogen her, der kan gøre det bedre?

    🙂 Finn Jørgensen

    #59795
    Webadm
    Gæst

    Hej Finn
    Kan der stå:
    Heri en Døbeattest
    Imod…..
    eller….
    Foruden Finns spørgsmål er jeg nysgerrig efter en nærmere analyse af brevet. Hvorfor er det f.eks. opfrankeret i Tønder?

    Venlige hilsener
    Bo Bjerre

    #59796
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej Morten og Bo

    Tak for hjælpen. Brevet dukker op i næste Rundbrief i ARGE Norddeutscher Postbezirk med en analyse. Det er et rigtig spændende brev og det ser ud til at der har været tvivl om håndteringen da pakkeetiketten først er kommet på i Ribe. Vi kan se på det når artiklen kommer.
    🙂 Finn J

    #59797
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej Finn
    Kunne man få bagsiden at se?
    Jørgen

    #59798
    Finn Jørgensen
    Gæst

    Hej Jørgen

    Hverken min tyske ven eller jeg har bagsiden.
    Og desværre ved jeg ikke hvem der ejer brevet pt.

    🙂 Finn

    #59799
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej igen
    Der er en difference på 3 skilling mellem de 58 med rødt og de 61 med blåt. Er det et udbringningsgebyr eller budpenge der blev påført i DK, eller?
    Mvh.
    Jørgen

    #59800
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Her er hvad undertegnede og Niels Molander (ikke medlem af DPHS) er kommet frem til mht. udregning af taksten og hvorfor nogle af frimærkerne er stemplet i Jejsing-Hostrup og nogle i Tønder (Tondern).

    Forsendelsen er fejlagtig frankeret med 2½ Sgr. i Jejsing-Hostrup, da 2½ Sgr er indenrigstakst for en Postforskudsforsendelse. Ved portokontrol i Tønder bliver fejlen opdaget og den manglende porto påsat.

    Da opkrævningsbrevet skulle til Danmark, skulde det frankeret til udlandstakst. Tysk porto var 2 Sgr. for strækningen til Vojens (takstgrænsepunkt for forsendelser til Danmark), dertil kommer opkrævningsgebyr på ½ Sgr. for hver påbegyndt Thaler, dog mindst 1 Sgr., i alt 3 Sgr.

    Dansk porto var 16 Sk., der blev omregnet til 3¾ Sgr. Se vedhæftede tarif. Den manglende porto, 4¼ Sgr., blev som nævnt påsat i Tønder.

    De 16 Sk. er omregnet efter kursen 1 Thaler = 8 Mark, jævnfør omregningstabellen i Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet side 158. Samme kurs er brugt da forskuddet på 13½ Sgr. er blevet omregnet til 58 Sk.

    Jørgen

    Denne tarif er fra 1867.

    #59801
    Webmaster
    Gæst

    Hej Jørgen
    Hold da op !! Der skal en udvidet postmester eksamen til for at udrede det brev. Rimelig sejt gået – hatten af !!

    M.v.h.
    Morten Pieper

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.