Interneret forsendelser til Skotland

  • This topic has 3 svar, 1 stemme, and was last updated 15 years siden by Webadm.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #59057
    Webmaster
    Gæst

    Hej

    Jeg viser her 2 forsendelser fra min Vejle-samling, som jeg ikke helt kan forstå portoen på.

    Begge breve er fra Interneret-lejren i Store Grundet i Vejle og fra samme afsender til samme modtager. Der er ikke noget på bagsiden andet end censurbanderoler, censurstempler og afsenderadressen.

    85 øre-forsendelsen er fra den 13-10-1942, mens

    25 øre-forsendelsen er fra 1943. Datoen kan ikke tydes.

    Jeg modtager gerne hjælp til portoforklaring og meget gerne en udtalelse om stemplet “Correspondance d’interné civil”.

    Hvem brugte det stempel under krigen, og hvad var kriteriet for at benytte det.

    M.v.h.

    Morten Pieper

    #59577
    Jørgen Kluge
    Gæst

    Hej Morten

    Jeg prøver at komme med et svar på portoen. Begge breve er sendt portofrit, dog skulle luftpostgebyret betales.
    Brevet fra 1942 har muligvis luftpostgebyr til USA som var 85 øre, kan være at afsenderen ikke vidste bedre.
    Brevet fra 1943 er luftpostgebyret 25 øre til Europæiske lande, så det må være korrekt frankeret.
    Stemplet kan jeg ikke sige noget om, men det kan være dansk, muligvis fra interneringslejren.

    Mvh.
    Jørgen

    #59578
    Finn S. Laursen
    Gæst

    Hej Morten.
    Med hensyn til stemplet, mener jeg det er et stempel, som fængselsvæsnet brugte i forbindelse med de civile interneredes korespondance. De havde væsentlig større frihed til brevskrivning end de fleste andre fængslede. Der findes en bog i 2 bind med titlen : Fængselssvæsnet under besættelsen, bogen er skrevet af Erik Carlè. Bogen kan måske hjælpe dig.
    Taksterne kan jeg ikke hjælpe med.
    Vh. Finn

    #59579
    Webadm
    Gæst

    Hej Morten

    Vedr. portoen rejser du et lidt vanskeligt spørgsmål. Postforbindelsen til Skotland var lukket på dette tidspunkt – og hvad er luftposttaksten til et land, hvortil postforbindelsen er lukket? Jeg er enig med Jørgen i, at 25 ørestaksten til europæiske lande var den naturlige at anvende. Den har jeg set brugt på breve til udlandet fra flere forskellige internerede i Store Grundet. 85 øres taksten har jeg derimod kun set på breve fra A.K. Duthie – svarende til dit brev.
    Linjestemplet har jeg også kun set på brevet fra Duthie. Egentlig var det unødvendigt, da brevet også er påtegning Kriegsgefangenenpost etc. Jeg kan ikke give et klart svar på, hvem der har anvendt det.

    Vh. Bo

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.