REX er Det Kongelige Biblioteks online-katalog. REX består af en række databaser, hvori er registreret materialer som indgår i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Endvidere er REX databasevært for en lang række andre Biblioteker og Institutbiblioteker.
REX indeholder bl.a. henvisninger til danske og udenlandske bøger og tidsskrifter, men ikke til artikler. Man kan derfor ikke i REX finde de enkelte artikler, men kun de tidsskrifter, hvori artiklerne forekommer. Man kan også finde trykte noder, skuespilmanuskripter, billeder, håndskrifter, henvisninger til webadresser m.m.
