Hej Svend
Her er lidt mere specifikt om hvad jeg ved om de ovale (og andre) jernbanestempler.
Fra brevsamlingssteder indrettede ved en jernbanestation. På visse brevsamlingssteder som delte kontor med jernbanestationen begyndte man i 1870’erne (ureglementeret) at bruge jernbanes stempler til at stemple den afgående post. Efter det havde stået på i nogle år fik de brevsamlingssteder som var indrettet på en jernbanestation den 3 november 1880 formelt tilladelse til at benytte jernbanes stationsstempel til postalt brug og endda med blå stempelsværte såfremt denne farve blev benyttet på stationen. Der er tre hovedtyper af stempler, 1) ovale eller spidsovale, 2) linjestempler med eller uden ramme og 3) cirkulærestempler eller bedre kendt som lapidar 6 stempler.nnDet ville være meget interessant hvis nogen var i stand til at finde den skrivelse hvormed at brevsamlingsstederne fik lov til at bruge jernbanestationens stempel. Det sætter jo de her stempler i et andet lys for når det har foreligget en formel tilladelse til at benytte de ovale stempler så mener jeg at det må betragtes som et postalt stempel. Så er bare problemet med at skille de stempler fra som så er brugt af en fejltagelse eller af andre grunde, eksempelvis fra tiden før man fik lov eller på breve som er befordrede udenom postvæsenet mellemkomst hvilket i dette tilfælde ofte ville være breve indeholdende følgedokumenter til jernbanegods som blev vedhæftet fragtbrevet, fra en ældre udgave af postlovens §2 stk. 2.c har jeg følgende citat ’Der er tilladt at lade Forsendelser, der lovligt besørges uden Postvæsnets Mellemkomst, ledsages af et aabent Følgedokument (faktura. Følgeseddel, Konossement o.l.) vedrørende den pågældende Forsendelse saavel som i denne at indlægge en Faktura eller anden skriftlig Meddelelse, der er bestemt Adressaten.’. Af dette kan man udlæse at de ‘Grise-breve’ som nævnes i Morten Piepers svar må have indehold afregningspapirer, tilladelser eller andet som så ikke var omfattet af undtagelsen eller at man havde lukket kuverten hvorved den så skulle frankeres for at ikke bryde postvæsenets monopol.
jeg har vedhæftet en scanning af et brev fra så sent som 1966 ellers findes det flere scanninger af dette i brevtabasen blandt andet et auktionsbrev. Det var lidt det samme som gjorde sig gældende ved ‘busbrevene’ (dem der blev sendt med rutebil) og som man finder frankerend enten med frimærker eller både med frimarker og rutebilmærker og sågar kun med rutebilmærker.
der er ligeledes en scanning af et sådant brev fra 1939.
Håber dette er til hjælp
kim


