Svar til: Portofrihed i Danmark

#59472
Webmaster
Gæst

Hej Klaus

Brevet er (i en dansk oversættelse) sendt til: Hans Serene Højhed, Prins William af Hessen-Philipsthal-Barchfeld, General Service SM og Ridder af adskillige danske ordner i København.

Jeg mener du har ret i, at han er identisk med Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld, som i 1812 blev Ridder af Elefanten.

I 1818 blev han udnævnt til regimentschef med generalmajors karakter og chef for norske Livregiment til Fods. I 1823 blev han kommandør for Livgarden til Hest og forenede med denne stilling fra 1831 posten som “tjenstforrettende” chef ved Landkadetkorpset.
Med denne række af titler og topposter i det danske militær er jeg meget overbevist om, at han har været portofri, selvom jeg ikke har kunne finde ham i listen over portofri personer. Af brevet fremgår karteringen “313 –   “, hvilket med stor sandsynlighed er karteringen fra Hamburg til København. Derudover står der “fri” over par Hambourg og det kan nok ikke være andet end dansk – givetvis skrevet i Hamburg sammen med karteringen.

Så min konklusion er, at brevet er gået portofrit i Danmark. Jeg har ikke noget svar på bagsidepåtegningerne 5½ og 2, men det passer ikke rigtig med en dansk påtegning.

M.v.h.
Morten Pieper