Da de fleste slagterier ikke lå midt i byen og derfor ikke lige ved posthuset, men ofte havde en banelinje ført frem til slagteriet for at kunne fragte både det ene og det andet, så tror jeg at man – som i det viste tilfælde med et brev fra min samling – ikke har gidet at gå op på posthuset for at få frimærkerne stemplet – der var trods alt lidt vej og toget holdt og ventede på at komme afsted – så vi tager lige banens stempel. Man skal aldrig undervurdere den menneskelige dovenskab og i dette tilfælde fik postvæsnet det, de havde krav på.

Mvh.

Otto