Formanden er interviewet og citeret i Information 19. februar 2022.
Vores historie er skrevet i breve. Men de er langsomt ved at uddø, og snart kan det ikke længere betale sig at omdele dem. Hvad mister vi, når det sker?
Artiklens del om posthistorie / DPHS er følgende:
Men det er ikke kun Det Kgl. Bibliotek, der samler på gamle breve.
Det gør medlemmerne af Dansk Posthistorisk Selskab i den grad også, og formand for foreningen Palle Offersen har selv så mange, at han ikke længere har tal på dem. Over 20.000 er nok et godt bud, siger han.
Men for foreningens medlemmer er det ikke så meget indholdet af brevene som alt det udenom, der er interessant.
»Vores interesse handler om det danske postvæsen og den historie, der er knyttet til det. Det kan være postruter, postbefordringer, posttakster postkontorer og brevets behandling i det hele taget,« siger han.
Foreningen har små 300 medlemmer, et aktivt medlemsblad og holder møder, foredrag og udstillinger med deres samlinger. Og til marts kan selskabet fejre 50-års jubilæum.
»I sin tid er det udsprunget af Danmarks Filatelist Forbund, som vi stadig er en del af,« siger Palle Offersen – altså forbundet for frimærkesamlere.
»Men så valgte nogen at gå i denne retning, fordi de synes, at brevet og posthistorien var mere spændende end kun at kigge på frimærket.«
Sådan begyndte det også for ham selv.
»Efterhånden blev jeg bare mere og mere fascineret af breve. De fortæller jo en historie, der handler om mere end frimærket. Man kan både se, hvor de er sendt fra og til – og i nogle tilfælde er de blevet omadresseret eller har været i transit undervejs,« siger han begejstret.
Palle Offersens ældste brev er helt tilbage fra 1767, sendt mellem to myndigheder fra Odense til København.
»Men for 14 dage siden sendte jeg et fødselsdagsbrev til min nevø, der kom retur, fordi husnummeret var forkert. Så nu har jeg et helt nyt posthistorisk dokument.«
Dansk Posthistorisk Selskab har faktisk medlemsfremgang, men Palle Offersen erkender, at det vil blive vanskeligere for de brevinteresserede at vedligeholde interessen i fremtiden og samle de nye breve, efterhånden som mængden af breve falder.
»Det er lidt ligesom med møntsamlerne. De vil også få det svært fremover, fordi der efterhånden er langt imellem, at folk går rundt med mønter på sig,« siger han.
Alligevel tager Palle Offersen udviklingen med oprejst pande.
»Som posthistoriker er det da ærgerligt, men som samfundsborger må jeg bare sige, at intet varer evigt. Hvis vi fornægtede udviklingen, skulle vi stadig køre rundt i hestevogne, selv om bilen var opfundet.«
