Mange posthistorikere kaster sig over at samle stempler. At samle en komplet samling er umuligt, men mindre kan også gøre det. Man kan fx lave en afgrænsning ved fx at bruge jernbanelinjerne. Jens Mortensen udstiller en sådan samling på POST ’22, den store posthistoriske udstilling sidst i marts 2022, når Dansk Posthistorisk Selskab afholder sit 50-års jubilæum. Samlingens titel er Fynske Brevsamlingssteder.
Formålet med at vise samlingen er at vise stjernestempler og posthornstempler fra FYN og eksempler på nærtbeslægtede stempler. Fx bureau, linje og rammestempler.
Jens Mortensen skriver om eksponatet:
I takt med at jernbanen blev bygget, kom der også brevsamlingssteder ved stoppestederne. De første brevsamlingssteder, der blev oprettet, kunne ikke foretage alle postforretninger, men f.eks. frankeringskontrol og afstempling. Derfor findes der ikke ret meget materiale med kvalificeret forsendelse fra landdistrikterne. Fra 1860 fik brevsamlingsstederne langs nogle få ruter stempler. De første var af typen ESROM, mens andre senere fik stjernestempler.
Opbygningen af samlingen tager udgangspunkt i Fyns Amt, dækkende Fyn, Ærø, Langeland og omkring 90 andre øer.
Som det ses, er det et stort område der dækkes med mange stempler og når man beskæftiget sig med sådan posthistorie, så kommer der som regel også en god historie ud af det, som fortæller noget om postforholdene. Jens Mortensen har vedlagt denne lille, morsomme historie, som omhandler det viste adressebrev som fulgte med en forsendelse med slagtede høns og Det er ganske vist… (H.C. Andersen) En fjer blev til 5 døde høns:
Den 3. juli 1900, sender Jørgensen, på Tiselholt pr. Vejstrup en kurvfuld slagtede høns fra Vejstrup til Birkerød. Hvordan kunne det lade sig gøre? I dag ville det kun kunne lade sig gøre, hvis de døde høns blev sendt enten på køl eller frost, men i år 1900, var det jo ikke en mulighed.
Hvad mon Fødevarestyrelsen ville sige til det? Den ville utvivlsomt give en sur smiley og en kæmpe bøde, for man skal jo sikre, at fødevarerne ikke bliver fordærvet!
Det var posthuset på afgangsstedet, der skrev vægten af pakken. Af hensyn til udregning af porto, blev vægten af pakken skrevet med blæk på adressekortet. Fra 1. oktober 1888 indførte postvæsnet egne adressekort til 1 øre pr. stk.
Vejstrup stemplet er brugt i perioden 1897 til 1905. Adressebrev til Birkerød, ”En kurv slagtede høns” 6,50 pund. Sidestempel Nyborg–Svendborg T5 3-7-00 (Bro-Ie-1), Nr. 347 påskrevet og Vejstrup stemplet provisorisk reg. nr. landsporto 32 øre, pakke 5-10 pund. 3. vægtklasse (1-10-1888 til 30-9-1902).
På mange små brevsamlingssteder var man ikke i besiddelse af registernummer etiketter. Derfor blev der håndskrevet et nummer, og ofte et stempel. Mange små brevsamlingssteder kunne ikke klare alle postforretninger. Derfor ses “kvalificerede forsendelser ikke så ofte. Men her er et eksempel. Vejstrup lå på Nyborg-Svendborg banen som blev indviet 1. juni 1897 og var 38 km lang. Den blev nedlagt den 30. Maj 1964.
