Alle kender sangen om Amanda fra Kerteminde, men ikke ret mange kender byens posthistorie. Det gør Niels Jantzen, som bor i byen og har boet der hele sit liv. Han viser sit eksponat Kjerteminde Posthistorie på den store jubilæumsudstilling i Hornslet 26. og 27. marts, hvor alt det bedste danske posthistorie vises i anledning af Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæum.
I eksponatet kan man få opfrisket lidt af byens historie:
Formålet med dette posthistoriske eksponat er at vise Kerteminde Postkontors historie og udvikling i tiden efter Chr. IV’ s forordning af 1624 om etablering af et postvæsen.
Kjerteminde nævnes første gang i 1626 i Chr. IV’s forordning, hvor alle købstæder, som har postforbindelse, skal bidrage til postens fremførelse. Kertemindes bidrag andrager 8 kurantdaler. Ved postforordningen af 1694 oprettedes en bipost i Kerteminde ved gående bud fra Odense Formentlig det bipostkontor, der bestod ved statens overtagelse af Postvæsenet 1711.
- juli 1839 ophøjes det hidtilværende bipostkontor til Hoved og regnskabsførende Postkontor. Rimeligvis samtidig oprettedes en to gange ugentlig brev- og pakkepostforbindelse med Nyborg. samt en gang ugentlig brev- og pakkepost med Odense. I begyndelsen af 1860erne havde Kerteminde ugentlig forbindelse med Nyborg 4 gange og Odense 3 gange.
Forbindelsen med Odense bortfaldt, da jernbanen Nyborg – Middelfart åbnedes sept. 1865. I stedet oprettedes en to gange daglig forbindelse med kalechevogn mellem Ullerslev og Kerteminde.
- april 1900 åbnedes jernbanen Odense-Kerteminde-Dalby, forbindelsen til Ullerslev indskrænkes til en gang daglig. 1. maj 1916 etableres morgentog med post til Odense. Kørslen mellem Ullerslev og Kerteminde nedlægges
I posthistorisk perspektiv er Kerteminde et lille begrænset område, uden særlig stor postmængde, dette kan illustreres af indbyggertallet i Kerteminde købstad år 1 672, 642 indbyggere, 1801, 1045 og 1916, 2872
Erhvervslivet bestod hovedsagelig af mindre håndværkere, fiskeri samt handel med oplandet. Ændringer i de gamle købstadsprivilegier med en nye næringslov af 1857, gode konjunkturer, bevægelsen fra land til by, samt åbningen af Odense – Kerteminde Jernbanen 1900, betød bedre vilkår for Kerteminde.
Denne hjemstavnssamling har en række flotte forsendelser, som mange andre samlere gerne ville have i deres samling, da de viser væsentlige posthistoriske begivenheder, som fx den viste kuvert, der viser en af følgerne af den tabte krig i 1864.
Beskrivelse af det ovenfor viste brev:
Efter afslutningen af 1864 krigen blev. flg. Danske kommuner underlagt Slesvig-Holsten: Augustenborg, Bov, Bredebro, Broager, Christiansfeld, Gram, Gråsten, Haderslev, Højer, Lundtoft, Løgumkloster, Nordborg, Nørre Rangstrup, Rødding, Rødekro, Skærbæk, Sundeved, Sydals, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Vojens og Aabenraa.
De fik egne posttakster og i perioden 1.5.1868-3 l.l2.1874 var flg. gældende for breve fra Danmark: Breve 1. vægtklasse 0-15 gr. “6 skilling” gældende for resten af Tyskland “8 skilling.”
Helsagsbrev 4 sk. (K.V.3) fra Kjerteminde 28.7.1874 til Rødding. Opfrankeret med 2. sk. tryk 4b (1872) Annulleret Kjerteminde NUM-2 (l.8.1868-11.8.1883) Dagstempel Kjerteminde ANT VIII (14. l l.1866-5.9.1878). Modtagestempel på bagside Rødding 29.7.1874.5
