Sker der noget i DPHS?

Dette emne indeholder 7 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  Jørgen Brandt 3 måneder siden.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #66168

    Toke Nørby
    Participant

    Palle formand, kan du ikke give os en status på alle de ting, som man forhåbentlig satte i gang i foråret. Nu nærmer efteråret sig og alt er tilsyneladende afgået ved døden. Skal man virkelig sige R.I.P ? Det er da den mest stille forening, jeg endnu har været medlem af? For selv om det er – åh så moderne -, at bestyrelsesmedlemmerne har “tavshedspligt”, betyder det vel næppe, at der skal være SÅ stille?? Lad os høre hvad, der sker – uanset hvor lidt, der sker, tak.

    Mvh
    Toke

    #66169

    Jørgen Brandt
    Participant

    Toke har har fuldstændig ret. Ja, stilheden er både urovækkende og truende for renoméet for DPHS.
    Oprettelse af et stempel forum var bl.a. et af hovedpunkterne på forårets generalforsamling. Er det afgået til de evige jagtmarker. Smøg nu ærmerne op folkens. Hvad sidder I der for?
    Brandt

    #66170

    Palle Offersen
    Participant

    DER SKER MEGET I DPHS!
    Jeg skal erkende, at vi i bestyrelsen langt fra har været så synlige siden generalforsamlingen, som vi gerne ville, men betragt det som “stilhed før stormen”. Vi har brugt mange ressourcer på bl.a. at få klargjort vores nye hjemmeside, som vi forventer kommer i luften inden for de næste par uger. Det kan I glæde jer til. I første omgang er indholdet fra den nuværende hjemmeside lagt over i en ny og opdateret platform. En af de helt store fordele er, at det nu bliver meget lettere at lægge nye ting op på hjemmesiden. Af samme årsag har vi valgt at holde nogle opslag tilbage, da det ville give unødvendigt ekstra arbejde at skulle lægge det op to gange.
    På andre områder vil jeg henvise til nogle meget spændende mødeprogrammer for Aarhus og Brøndby for efteråret. Vi er i fuld gang med at skabe synlighed på NORDIA i oktober og på arkivernes dag i samarbejde med ENIGMA i november. Alle steder håber vi at se mange af foreningens medlemmer.
    Vi havde bestyrelsesmøde sammen med funktionsfolkene den 15. august. Når den nye hjemmeside er oppe at køre, vil der blive orienteret fra bestyrelsesmødet på hjemmesiden.
    I mandags deltog to fra bestyrelsen i et møde med KPK og stempelgruppen om mulighederne for opdatering af Vagn Jensen katalogiseringer. Dette møde vil der også snart komme nyt fra.
    Yderlige har vi en del projekter i støbeskeen, men dem vil vi fremkomme med, når timingen er rigtig. Nye rammer for Posthistorisk Dag er også fastlagt.
    Nogle af efterårets aktiviteter er i øvrigt omtalt i PHT, som er på trapperne. Som sædvanlig kan I godt glæde jer til det nye blad, som Otto igen har strikket flot sammen.
    Så nej, der er ingen grund til at komme i begravelsesstemning. Tværtimod synes bestyrelsen, at der er mange tegn på flere kommende fester de kommende år, men det meste koster hårdt og koncentreret arbejde, og den seneste tid har vi nok lagt mere vægt på arbejdet end på informationen.
    På bestyrelsens vegne
    Palle Offersen, formand

    #66171

    Jørgen Brandt
    Participant

    Tak for orienteringen Palle, rart at høre, I ikke var gået ud af funktion.
    Jeg vil hermed ønsker jer rigtig god arbejdslyst med projekterne hen over efteråret.
    Med venlig hilsen
    Brandt.

    #66172

    Toke Nørby
    Participant

    Fint nok, Palle. Efter min hukommelse skulle der allerede i det tidlige forår 2017 have været møde mellem KPK og DPHS, hvorfra vi burde have haft en orientering. Men det er fint, hvis der snart kommer nyt om både det ene og det andet, så kan vi gå sæsonen trygt i møde (!). Tak også for dit indspark, Jørgen.
    Mvh
    Toke
    PS. Jeg ser til min undren, at dit indlæg i DPHSs forum er dit nr. “1”. Her er også noget, du kan ændre 😉
    DS.

    #66173

    Palle Offersen
    Participant

    Kære Toke.
    Du husker rigtigt. Planen var, at vi skulle afholde et møde før ferien, men da mange travle kalendere skulle passe sammen, var det ikke muligt at holde mødet før end nu.
    Jeg skal gerne komme med flere indlæg frem over, men de fleste vil jo ikke komme her, men som orientering fra bestyrelsen. Siden jeg blev valgt, har jeg via webmaster lagt 4 nyheder op. Det er ca. en om måneden i en stille sommerperiode.
    Det bliver jo netop en af de store fremskridt med den nye hjemmeside, at jeg ikke skal have hjælp til at lægge noget op på siden. Men grundlæggende satser jeg på kvalitet frem for kvantitet. Kvaliteten har jo altid kendetegnet denne forening – og sådan skal det forsat være.

    #66174

    Toke Nørby
    Participant

    Først med det sidste. Jeg er ikke helt sikker på, at alle ser alle mine indlæg som kvalitetsindlæg, men det er der så ikke noget at gøre ved. Derimod kan vi vist prise os lykkelige for, at de personer, der skal “samarbejde” om Vagns stempler, ikke er akkordlønnede. Det forekommer mig grotesk, at der skal gå så lang tid fra man begynder at tale om et samarbejde, til der overhovedet kommer noget spiseligt på bordet. Det er der heller ikke kommet endnu, og jeg “frygter”, at der ikke sker noget i resten af 2017. Man kunne holde telefonmøder, eller lægge det i hænderne på nogle personer, der IKKE er travlt beskæftiget med klubbernes andre gøremål – altså uddelegere arbejdet – selv om det ikke er klubestyrelsernes spidskompetence. Det har fx jo ikke noget med ny hjemmeside at gøre overhovedet – den ligger i hænderne på et firma – og Niels Thunbo.
    Men igen, jeg glæder mig til at se nyt om alle de tiltag, du nævner, Palle.
    Vi har en god forening, men jeg har noget svært ved at sige til samlere, at de skal melde sig ind i DPHS “for der sker virkelig meget”. Jeg kan heldigvis pege på mange gode ting på hjemmesiden, men ville også gerne kunne pege på den række nye tiltag, som du siger er i støbeskeen, men de skal være synlige.

    Mvh
    Toke

    #66175

    Vilhelm Schmidt
    Participant

    På vegne af Stempelgruppen kan jeg oplyse, at vi siden januar måned i år har:

    – lavet en oplistning af ca. 1.400 BRO VIII stempler – en registrering som endnu ikke er færdigbearbejdet; et arbejde som ikke er ligetil, da mange af stemplerne ikke har været offentliggjort i “Stempelinformation”

    – lavet regelsæt om hvordan vi kan sikre os oplysninger om nyregistreringer er valide – herunder hvorledes samlerne skal indsende oplysninger til Stempelgruppen.

    Vi glæder os til at kunne informere om yderligere nyt her på siden.

    Mvh
    Vilhelm Schmidt

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.