Dansk Posthistorisk Leksikon

Posthistorisk Leksikon Dansk Posthistorisk Leksikon (DPL)

Dette leksikon skal først og fremmest være en hjælp og en inspirationskilde for samlere af posthistoriske objekter. Hjælpen består i, at der kastes lys over nogle af posthistoriens utallige spændende og delvis uudforskede områder, som kun har været behandlet i spredte tidsskriftartikler, i det omfang de overhovedet har været behandlet før.Formålet er i ét værk at give et overblik, idet der samtidig henvises til uddybende læsning i posthistoriske kilder.Inspirationen skulle gerne vise sig tydeligt for brugerne af DPL i kraft af, at de rustet med ny forståelse og baggrundsviden opmuntres til at se nye aspekter i deres materiale og måske udbygge en eksisterende samling ud fra nye synsvinkler.

Hvem kan bruge leksikon
For at få adgang til Dansk Posthistorisk Leksikon skal man være medlem af Dansk Posthistorisk Selskab.

Bidrag fra dig?
Har du noget at bidrage med – fx. en posthistorisk perle, som du mener bør beskrives eller vises i DPL, så har du som medlem af Dansk Posthistorisk Selskab mulighed for at indsende dit bidrag til vores redaktør – se under Posthistorisk Leksikon (redaktør).Hvis du under læsningen af Leksikon finder beskrivelser der er misvisende, direkte forkerte eller på anden måde kunne trænge til en opdatering, så kan du kommentere det enkelte opslagsord direkte, eller indsende dine kommentarer til vores redaktør.
 Dit bidrag er vigtigt

 

Alfabetisering
Der er ikke taget hensyn til store og små bogstaver i alfabetiseringen. A.B. kommer før A-B, der igen kommer foran AB. Almindelige forkortelser skrives uden punktum.Bemærk, at tallene er sorteret efter første ciffer, således at 1400 kommer før 900 etc. Forkortelser er kun i undtagelsestilfælde medtaget både med og uden punkt. Hvis et opslag med punkt ikke giver resultat, så prøv uden punkt. Stempeltekster er i noget omfang medtaget som opslagsord og altid med original inskription.
Retskrivning
Den gamle retskrivningskonvention med bl.a. stort begyndelsesbogstav er kun opretholdt i direkte citater samt ved navne, ikke ved øvrige opslagsord. I øvrigt anvendes nutidig retskrivning. Skrivemåden København benyttes således, hvis der ikke er tale om en stempelinskription eller et navn, hvis første led er Kjøbenhavn.
 Alfabetisering

 

Kilder til posthistorien Indhold
Det er hensigten med dette leksikon at føre brugeren ind i nye aspekter af posthistorien ved i oversigtsform at oplyse om fænomener og forhold, samtidig med, at der henvises til centrale kilder, hvor yderligere dokumentation kan findes.Posthistoriske forhold, som er grundigt behandlet i andre værker, fx. frimærker og stempler, ofres der kun ganske lidt plads på. Nogle specielle stempelinskriptioner fra Danmark og nabolande er medtaget som opslagsord, hvis de indeholder uigennemskuelige forkortelser eller på anden måde giver anledning til interessante iagttagelser. Til gengæld kan det måske forekomme, at der er ofret uforholdmæssig meget plads på marginale fænomener. Hvorvidt denne afvejning i hvert enkelt tilfælde er blevet rimelig, vil der nok være mange meninger om, og det kan næppe være anderledes.

Forfatterne 
Bidragyderne af den første version af leksikon var en kreds af samlere, der for de flestes vedkommende har skrevet specialartikler om forskellige posthistoriske emner. I dag er vores Leksikon og kvaliteten af indholdet helt afhængig af det enkelte medlems videregivelse af specialviden indenfor den enkeltes interesseområde.